Vi testede PT’en i en ”Limited Edition”, hvilket er ensbetydende med lædersæder med alcantare, A/C, el-justerbart forsæde, el-ruder, el-spejle, el-soltag, et kompas (hvis ens retningssans er helt i skoven),,,,og meget mere.
Det første indtryk man får når man stiger ”ombord” er en duft af læder, dejlige faste lædersæder, og at retrodesignet er taget med indenfor. Tre runde instrument ure, en simpel og land gearstang og chromhåndtag. Jeg kunne ligefrem mærke Steve McQueen ved min side.
I kabinen er alle knapper i placeret lige logisk, bl.a. sidder knapperne til el-bagruder nede mellem forsæderne. Man vænner sig dog hurtigt til de anderledes placeringer.
Førersædet kan reguleres elektronisk i højden og armlænet gør at man sidder godt i førersiden – når bilen holder stille. Passagersædet har ikke elektronisk højdejustering og jeg savner lidt armlænet til venstre arm.
Pladsen ved bagsædet er god, og man sidder behageligt ”beskyttet” fra omverdenen bag de tonede ruder.
Sæderne er som nævnt behagelige at sidde i , men når man kører gennem sving og rundkørsler er det ikke helt let at blive siddende, der man gerne vil. Der mangler simpelthen noget sidestøtte.
Motoren er en 2 liters 16v med 141 Hk og et moment på 186 Nm ved 4400 o/m. Til normal kørsel rækker de 141 heste fint, men der skal mange omdrejninger til før der sker noget. Momentet topper, som nævnt først ved 4400 o/m, så sejtræk er ikke PT’ens stærkeste side. En solid dieselmotor ville passe glimrende til bilen. Ikke kun for at give et bedre bundtræk, men også for at forbedre brændstoføkonomien. Man skal køre meget pænt for at få den til at køre mere en 10 km/l.
Der er dog også en dieselmotor på vej; den bliver introduceret i foråret 2002.
Konklusionen må være at bilen kunne blive meget attraktiv, hvis den ikke var helt så dyr og bl.a. fik forbedret sæderne og gjort sin motor mere ”amerikansk” – fx i form af den førnævnte diesel motor eller en potent V6’er – hvilket bilens udseende lægger på til.
Alt dette taget i betragtning , så har amerikanerne valgt af gøre PT/cruiser til ”Car of the Year 2001”. Men, den lever selvfølgelig også op til dens navn: Personal Transport Cruiser ! Personligt ser jeg frem til de nye motorer, samt den nylugt lovede cabriolet-version. Denne kombination skal nok blive sjov.