En sænket crossover – det lyder jo for dumt. Så vi slæber Volkswagen T-Roc R med i skoven for at give den tæsk. Men med 300 heste og firehjulstræk, er det os, der ender med at blive bange.
Volkswagen er traditionelt ikke et mærke, man forbinder med rally – men det skal ikke forhindre mig i at drømme i dag. Jeg har nemlig gået og tænkt lidt over det. I princippet er Volkswagen T-Roc R, som vi tester her, jo torskedum. Den almindelige T-Roc er som bekendt et modelune, hvor man i princippet har taget den velkendte og velfungerende Golf og sat den på stylter, så den passer med de åh så moderne crossovers. Men her har vi fat i R-versionen, den allermest sportslige variant, så gudhjælpemig om de ikke har sænket den 20 millimeter tættere på Guds grønne jord.
VW T-Roc R er en skør vildbasse
Det virker til, at Volkswagens ingeniører har været en tur over åen for at hente vand. Altså lige indtil det går op for mig, at 300 hestekræfter fra en 2,0-liters turbomotor, en hurtigskiftende syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse og et firehjulstræk med Haldex-differentiale lyder mistænkeligt meget som opskriften på en effektiv rallybil. Og netop i skoven er den ekstra frihøjde en fordel, så nu skal vi undersøge, om Volkswagen har en potentiel karriere i rally foran sig, eller om T-Roc R skulle være forblevet ved idéen i en frokostkantine i Wolfsburg.
VW T-Roc – kejserens nye klæder?
Heldigvis kender jeg et netværk af grusveje i en svensk skov, hvor jeg aldrig har mødt andet end den store, sorte hønsefugl tjuren. Og da den for det meste sidder i træer, skal det ikke afholde mig fra at slå de elektroniske barnepiger fra og slippe alle 300 hestekræfter fri.
I skovens dybe, stille ro
Testbilen knurrer fra fire udstødningsrør, der er store som en skorsten på en Scania-lastbil. De er fra producenten Akrapovic, er lavet i titanium og vejer syv kilo mindre end standardudstødningen, og så koster de altså lige 67.195 kroner ekstra. De giver det rigtige look, en potent brummen, og så er de med til at lokke mig ind i dagdrømmen af, at jeg er lige dele Colin McRae, Carlos Sainz og Tommi Makinen.
På udebane - vi tager Hyundai i30N med til klassikertræf
Vi triller igennem skoven – dels for at fortælle skovens dyr, at de skal spise deres frokost et andet sted i dag – og for at undersøge veje og sving, da jeg, modsat en professionel kører, mangler en co-driver til at læse pacenotes. Jeg ser dog et blødt højresving med lidt ekstra plads, som jeg må prøve igen for fuldt skrald. Jeg vender om og triller mod svinget i andet gear og omkring 50 km/t. Lige inden jeg rammer midten af svinget, hamrer jeg speederen i bund, og fra alle fire hjul vælter grusset op i skærmkasserne, og bagenden forskydes ud mod grøften. Race-indstillingen fordeler T-Roc R nemlig flere kræfter til bagakslen, så vi får en fin overstyring, som heldigvis er nem at fange med det direkte styretøj. Det giver et sus, for træerne står ikke langt fra grusvejene, så håndfladerne er fugtige, og ryggen klistret – 300 hestekræfter i fri dressur er en mundfuld.
Kald mig bare kylling – Jaguar F-Type SVR
Det opdager du, selv når vejen er lige som en lineal. Når du banker speederen i bund, rusker rattet, og grusset sprøjter, mens bilen river fra side til side. Men det er imponerende, hvor mange af kræfterne T-Roc R trods alt får sat i grusset, for bilen skyder frem, som sad jeg forrest på projektilet fra en jagtriffel. På asfalt kan T-Roc R runde 100 km/t på 4,8 sekunder, og her i skoven kører vi 80 km/t, før du kan sige elgen-kan-veje-op-til-700-kilo. Den fart er rigeligt til at forvandle T-Roc’s karrosseri til en knust cola-dåse mod en af de store nåletræer.
Toyota Yaris GRMN – festversionen til de fartglade
Ved disse hastigheder bliver det også tydeligt, at den meget hårde undervogn ikke er optimal til grusvejenes huller. Heldigvis er testbilen udstyret med adaptive støddæmpere til 23.642 kroner. Og hvis du i stedet for at vælge Race-programmet, sætter bilen i Individual, kan du selv vælge at have motor, gearkasse og firehjulstræk i maximum attack, mens du kan vælge den bløde opsætning af støddæmpere – præcis ligesom en rigtig rallybil. Det er fedt, og T-Roc R bliver endnu mere effektiv. Den er faktisk skræmmende hurtig herude på grusvejene, hvor underlaget får den til at virke aldeles levende.
Den fornuftige side
På en helt normal mandag i det inderste spor på Motorring 3 er Volkswagen T-Roc R i virkeligheden ikke specielt ophidsende. Trods 300 hestekræfter må den tyske crossover ærgerligt nok ikke køre hurtigere end de øvrige trafikanter, og udover de gnistrende hurtige mellemaccelerationer, føles bilen ret ordinær. I kabinen er motorlyden akustisk forstærket som en dilettant i et talentshow i bedste sendetid. Med de justerbare støddæmpere er bilen tilmed til at holde ud at køre langt i. Så T-Roc R kan næsten virke fornuftig, og fornuftig er i denne sammenhæng kedelig.
Overlegen – Volkswagen Polo GTI
Kabinen er stadig lavet i en halvsløj plastkvalitet. Pladsen på bagsædet er godkendt, og det samme er bagagerummet. Alt i alt er det faktisk en ret praktisk bil, men det er først i skoven, langt væk fra alle andre, hvor grusset sprøjter, og gearene bliver banket ind, mens du kæmper for at holde bilen på sporet, at T-Roc R for alvor skinner, men her kommer vi også tættere på fortidens store rally-legender. Og så skal det måske lige nævnes, at Volkswagen og køreren Sébastien Ogier har vundet VM i Rally fire gange i årene fra 2013 til 2016. Så jeg overgiver mig – Volkswagen T-Roc R er fed.