45.883 biler

Læs mere om Renault Laguna her

Nyhed
Renault Laguna

Ny Renault Talisman præsenteret

Renault Talisman er med sine 4,85 meters længde og 2,82 meters akselafstand designet med sigte på optimal komfort og plads. Blandt andet er afstanden mellem fører og sidemand den største i sin klasse, og bagved er der hele 262 mm plads mellem knæ og forstole.

Læs nu

Renault Laguna markedsføres ikke længere i Danmark, da den snart afløses af Renault Talisman, men helt frem til 2014 kunne man købe en ny Laguna hos de danske Renault-forhandlere. Dermed nåede den store mellemklasse bil at fejre 20 års fødselsdag, da den første gang blev præsenteret tilbage i 1994. Det er i løbet af de 20 år blevet til tre forskellige generationer, som hver især har fået facelifts undervejs.

I begyndelsen fik Renault Laguna kritik for kvaliteten og sikkerheden, men det blev der rettet op på, og modellerne fra 1998 og frem holder fin kvalitet. Anden generation af Renault Laguna, som blev præsenteret i 2001, var således den første bil, der fik topkarakter i Euro NCAPs kollisionstest. Anden generation af Renault Laguna var i det hele taget nyskabende, for det var også den første bil med et nøglekort frem for en klassisk bilnøgle.

Tredje og sidste generation af Renault Laguna blev præsenteret i 2007, og den var udviklet i samarbejde med Nissan. I den sidste generation af Renault Laguna kunne man som tidligere få en stationcar version, kaldet Grandtour og en combi coupe. Som noget nyt kom Laguna også som coupe. Det var dog ikke coupe versionen, som var den mest solgte, men derimod ikke overraskende de to andre versioner. Dem er der dermed også det største udvalg af på brugtbilsmarkedet, hvor man kan finde en brugt Renault Laguna til en rigtig fornuftig pris, men man må dog også regne med et forholdsvis stort værditab.

Konkurrenter

Der er masser af konkurrenter i segmentet, men blandt de mest oplagte er Mazda 6, Honda Accord og Toyota Avensis.

Udstyr

Der er flere forskellige kampagnemodeller, men de tre primære udstyrsversioner i den nyeste version hedder Expression, Dynamique og Exception.







Indlæser..