47.188 biler

Renault Talisman er Renaults bud på en bil i firmabilklassen. En ny model som blev præsenteret i slutningen af 2015, selvom Renault tidligere havde meldt ud, at de ville koncentrere sig om at lave biler i de mindre klasser. Renault Talisman hører dog ikke til i de små klasser, men i det væsentlig større D-segment, hvor Renault Laguna tidligere var franskmændenes repræsentant.

Renault Talisman fås både som sedan og stationcar, hvor der er størst forventninger til salget af stationcar udgaven. Både sedan og stationcar har høstet en mases ros for de meget flotte linjer, og designet er yderst vellykket, hvilket giver Renault Talisman gode chancer for at få fat i segmentet for firmabiler. Den er udstyret med en række af de nyeste teknologier, som styres af Renaults multi-sense system, der styrer og koordinerer den teknologi, som er indbygget.

Sikkerheden er naturligvis også i fokus i Renault Talisman, som blandt andet har adaptive cruise control, active emergency braking og automatisk parkering. Renault Talisman er også med helt fremme i forhold til pladsen, og det er den bil i segmentet, hvor der er længest afstand mellem fører og sidemand, ligesom der er god plads på bagsæderne. Der findes tre forskellige dieselmotorer til Renault Talisman, nemlig en 1,5 liters med 110 hestekræfter, en 1,6 liters med 130 hestekræfter eller en stor med 160 hestekræfter, mens der findes to benzinvarianter. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt Renault Talisman bliver en succes, men umiddelbart vurderet kan den godt få fat i firmabilsegmentet, og så vil der også på sigt komme et fornuftigt udvalg på brugtbilsmarkedet, hvor priserne formentlig er faldet markant. Så hold øje med Renault Talisman.

Konkurrenter

Der er et stort felt af konkurrenter i segmentet, men nævnes kan Peugeot 508, Ford Mondeo og Honda Accord.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indlæser..