Fiat Ducato fylder 35 år
Første generation af Ducato gav en lang række nyskabelser blandt varebiler. Der blev blandt andet introduceret en tværliggende motor forrest i bilen med træk på forhjulene. Den havde både motor, gearkasse og trækaksler monteret på en ramme i ét modul forrest. Det gjorde det muligt at bygge næsten uendeligt mange forskellige varianter af Ducato.