Fiat Bravo har levet en lidt omtumlet tilværelse på det danske bilmarked. Siden introduktionen tilbage i 1995 har den været taget af og blevet introduceret igen et par gange. Første gange i 2001, hvor Fiat Bravo kørte af markedet og blev erstattet af Fiat Stilo. Fiat Bravo kom dog tilbage i overhalingsbanen og kørte tilbage ind hos de danske bilforhandlere tilbage i 2007. Den blev dog så småt kørt ud på et sidespor igen, og siden 2013 har man ikke kunne købe en ny Fiat Bravo på det danske marked.
Så hvis man gerne vil have fingre i Fiats ganske udemærkede mellemklassebil, så skal man ud på brugtbilsmarkedet. Her vil der selvfølgelig være kæmpe forskel på, hvorvidt det er modellen fra 2007-2013, eller den første fra 1995-2001, der er kig på. Den førstnævnte er der klart flest til salg af, og her udmærker Fiat Bravo sig især med et meget stærkt felt af motorer. Der er lidt forskelligt at vælge imellem nemlig fire benzinmotorer og seks dieselvarianter. Især varianterne med turbo er yderst velkørende, men her har turboen desværre en tendens til at gå i stykker, og det er temmelig dyrt at få den udskiftet. Fiat Bravo er desuden berygtet for at slide voldsomt på bremserne. Der er dog også meget godt at sige om Fiat Bravo. Motorerne er som nævnt virkelig gode, og det samme er kabinen, som er lækker og flere niveauer over mange af konkurrenternes. Udstyrsniveauet er desuden også ganske fornuftigt, og så er reservedelen billige efter danske forhold.
Konkurrenter
Peugeot 308, Honda Civic og Opel Astra er umiddelbare konkurrenter
Udstyr
Fiat Bravo er som nævnt ganske veludrustet af en lille mellemklassebil at være. Active, Dynamic og Emotion er de tre mest normale udstyrsvarianter. Der findes dog også en sport og racing version, men de hører til sjældenhederne