Bedre end en SUV? Audi A6 Allroad er bilernes svar på en schweizerkniv
Audis bedste SUV er ikke engang en rigtig SUV. A6 Allroad kan forvandle sig fra ministerbil til jægerens bedste ven med et tryk på en knap.
Audis bedste SUV er ikke engang en rigtig SUV. A6 Allroad kan forvandle sig fra ministerbil til jægerens bedste ven med et tryk på en knap.
Audi Allroad er langt fra den mest kendte model eller modeller fra de tyske giganter, men det betyder bestemt ikke, at det er en dårlig bil. Der var i første omgang tale om en forhøjet udgave af den noget mere kendte og populære Audi A6 Avant, altså stationcar versionen af Audi A6.
Audi Allroad adskiller sig fra den almindelige Audi A6 på flere områder, som betyder, at den er forholdsvis nem at kende. Den har nemlig en større frihøje, og der er beskyttende stenklapper båd for og bag på bilen. Det er ligeledes muligt at købe en Allroad version af den mindre Audi A4, og her er kendetegnene de samme, og den første generation af Audi A4 Allroad kom i 2009.
Det var 10 år efter, at Audi første gang præsenterede en bil i en Allroad version, da Audi A6 Allroad allerede blev præsenteret i 1999. Anden generation kom i 2006, mens den nuværende og aktuelle version blev præsenteret i 2011.
Audi Allroad er som alle andre Audi modeller kendetegnet ved en høj pris og en høj kvalit. Derfor kan man også få rigtig meget for sine penge, hvis man finder en brugt Audi Allroad på brugtbilsmarkedet.
Konkurrenter
Det er lidt svært at pege på direkte konkurrenter, da Audi Allroad ikke rigtig passer ind i et segment, men Volvo Volvo V60 Crosscountry og Volvo XC70 er to bud på konkurrenter.
Udstyr
Niveauet af udstyr er højt, og standardudstyret inkluderer blandt andet Audis roste firehjulstræk, Quattro, samt fuldautomatisk klimaanlæg. Der er desuden en lang liste af ekstraudstyr, som kan tilkøbes alt efter behov, og her kan man blandt andet købe adaptiv fartpilot og parkeringshjælp. Listen er som nævnt lang, og derfor kan niveauet af udstyr også variere meget fra bil til bil, og det er en god ide at have fokus på dette, hvis du gerne vil investere i en brugt Audi Allroad, da man kan få rigtig meget ekstraudstyr med for ingen penge på brugtbilsmarkedet, da niveauet af udstyr ikke altid skinner igennem på prisen.