Sporty Audi A3 med åndenød
Den nye A3 Sportback ligner en halv million i S-line-tøj, men er for sløv i speederen i 35-dieseludgaven med automatgear.
Den nye A3 Sportback ligner en halv million i S-line-tøj, men er for sløv i speederen i 35-dieseludgaven med automatgear.
Audi er tilbage med fjerde generation af A3. Den er ikke blevet større, men til gengæld er den blevet smartere med en 10 gange hurtigere processor.
Køreegenskaberne er de bedste Audi endnu har formået at få ud af A3’eren. På landevej og motorvej ligger bilen solidt plantet på asfalten og reagerer på dit mindste vink med rattet. Det er virkelig godt.
Siden introduktionen tilbage i 1996 har Audi A3 været en af de mest eftertragtede mellemklassebiler – både i Danmark og udlandet. Audi A3 deler platform med andre populære modeller som Volkswagen Golf , SEAT Léon og Škoda Octavia , der alle produceres i VW-koncernen.
Audi A3 har længe været en af de mest populære modeller fra den velrenommerede tyske bilfabrikant, og på Biltorvet har du rig mulighed for at finde en brugt Audi A3, der opfylder alle dine krav. Læs mere om Audi A3 herunder, og bliv klogere på, hvad du kan forvente af den populære model.
Læs også: Vores artikel om den fjerde generation af Audi A3 (2020)
Siden den første A3 udkom i 1996, er modellen blevet opdateret gennem flere generationer. Hver generation har bragt nye teknologier, designændringer og forbedringer i ydeevne, og hos Biltorvet kan du finde A3’ere fra både nye og ældre generationer.
Den første Audi A3 blev lanceret som en tre-dørs hatchback og brugte Volkswagens A-platform, som den delte med flere andre modeller som VW Golf og Skoda Octavia. Den var tilgængelig med både benzin- og dieselmotorer. I 1999 blev en femdørs version introduceret.
Anden generation introducerede et mere moderne og sporty design. Versionen kom også i flere karrosseriformer, herunder tredørs og femdørs hatchback samt en cabriolet-variant. Den brugte Volkswagen Gruppens opdaterede PQ35-platform.
Tredje generation af A3 så en væsentlig opdatering i teknologi og design. Her blev Audis MMI-infotainmentsystem for første gang integreret i A3. Modellen udkom som både hatchback, sedan og cabriolet. Den introducerede også en fuldt digital instrumentering.
Den seneste generation fortsætter med at bygge på sine forgængeres succes og inkluderer endnu bedre teknologi og højere sikkerhed. Denne generation har indtil videre set introduktionen af assistentsystemer til føreren og introduktionen af hybridmodeller.
A3 tilbydes stadig som både sedan og hatchback.
Fælles for alle generationerne er, at de alle tilbyder den kvalitet og køreoplevelse, som Audi er kendt for. Med modeller fra samtlige generationer på biltorvet.dk har du rig mulighed for at vælge en Audi A3 med det rette udstyrsniveau og i det rette prisleje. Udforsk de mange generationer og udstyrsvarianter her på siden, og kontakt eventuelt forhandleren direkte via Biltorvet for at høre mere.
Læs også: Vores artikel om Audi S3 (2020)
Hvis du gerne vil opleve det bedste fra både fossil og elektrisk kørsel, bør du bestemt udforske den imponerende Audi A3 Sportback TFSI e. Plug-in hybriden fra Audi kommer med masser af power og op til 63 kilometer på ren el (WLTP). Bilen kommer med Audis revolutionerende S tronic-gearsystem, der sikrer dig en glidende køreoplevelse på både lange og korte distancer.
Modellen fås med alt fra virtual cockpit med MMI-navigation plus til komfortable sportssæder. Med den store mængde standardudstyr er du sikret maksimal køreglæde, og hvis du gerne vil opgradere endnu mere, kan du udforske Audi A3 Sportback e i en S-line variant, der tilbyder et endnu mere sporty ydre.
Læs også: Vores anmeldelse af den sporty Audi A3 Sportback
Biltorvets mission er at gøre bilkøb så overskueligt så muligt, samtidig med at du får mulighed for at udforske biler fra forhandlere i hele landet . For dig som køber er det gratis at bruge Biltorvet, og via vores portal kan du let og hurtigt komme i kontakt med forhandlere med henblik på alt fra prøveture til finansiering.
Flere af de forhandlere, vi samarbejder med, har eget værksted, og størstedelen tilbyder også én eller flere tryghedsordninger, så du er sikret som køber. Hvis du gerne vil slippe for at bekymre dig om din gamle bil, har du hos flere forhandlere også mulighed for at få en attraktiv byttepris.
Herunder finder du svar på de oftest stillede spørgsmål omkring Audi A3.
En Audi A3 er omkring 4,3 meter lang, hvilket gør den til en bil i mellemklassen, der er velegnet til en bred vifte af kørselsbehov.
Prisen på en brugt Audi A3 afhænger af en lang række faktorer, herunder årgang, stand og antal kørte kilometer. En ældre Audi A3 vil naturligt koste mindre end en nyere variant.
Brændstofforbruget i en Audi A3 kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder motortype, bilens konfiguration, og kørestil. Audi A3 tilbydes med et bredt udvalg af motorer, lige fra mere økonomiske TDI-dieselmotorer til kraftigere TFSI-benzinmotorer og selv plug-in hybridvarianter.