Bilnørderne har fået nøglerne til den lige dele fantastiske og skøre Morgan Super 3, en håndbygget engelsk sportsvogn med kun tre hjul. Hvordan den klarer sig i Drivein og på et hillclimb, kan du se her.
Den ligner et sammensurium mellem et insekt og et rumskib – Morgan Super 3 drejer hoveder uanset hvor, man kommer frem. Men hvor mange hoveder er det faktisk - det undersøger Bilnørderne i seneste afsnit. Og til formålet trækker Andreas frivilligt i tosse-kostume for at se, om han kan tiltrække sig mere opmærksomhed end en håndbygget sportsvogn med kun tre hjul.
Den offentlige ro og orden
De to bilnørder er ikke kun nysgerrig på opmærksomheden fra omverdenen, men er også ivrige efter at undersøge Super 3’s køreegenskaber. Og siden bilen er lånt i Vejle, griber nørderne chancen og finder vejen til Munkebjerg Hillclimb. Her kan man få et godt indtryk af en bil uden at skulle risikere kørekort, liv og lemmer eller den offentlige ro og orden.
Bilnørderne ”redder” gammel Alfa – men kommer den nogensinde ud og køre
Bilnørderne tester tilmed, hvor praktisk Morgan Super 3 er, da de kører igennem McDrive – Super 3 er nemlig den første Morgan med kopholder.
Hvor godt holder et Tesla-batteri?
De to bilnørder er begejstrede, men hvor begejstrede Vejles borgere er, kan du se her i det seneste afsnit af Bilnørderne.