Nu er de danske priser på Dacia Jogger klar. Du kan få den rummelige familiebil for under 180.000 kroner, og hvis du har rigtig mange børn, kan du få den syvpersoners version for bare 5.000 kroner ekstra.

Med en rumænsk Dacia, skal du ikke forvente luksus og forkælelse, men du kan godt forvente en lav kvadratmeter-pris. Nu er Dacia nemlig klar med de danske priser. Priserne begynder ved 179.990 kroner for en fempersoners version med 110 hestes benzinmotor. Men endnu mere interessant er det, at man for 184.990 kroner får en ægte syv sæders familiebil. Så burde der være plads til hele den sammenbragte bil, og stadig være råd til julegaverne også.

Dacia introducerer Jogger – en 7-persones mpv, som er nærmest fed

Billigste version hedder Essential, og har som standard LED for- og baglygter, Media Control system og naturligvis en sikkerhedspakke bestående af blandt andet seks airbags og Emergency Break
Assist
.

Ønsker man mere udstyr hedder næste version Comfort, der koster 15.000 kroner mere. Det vil sige en startpris på 194.990 kroner. For de ekstra 15.000 kroner får man aircondition, elspejle, cruise control, parkeringssensorer og otte tommers touchskærm som standard.

Udsalg i friluftsbutikken – Dacia Duster 4x4

Højeste udstyrsversion hedder Extreme – der er at sidestille med den nuværende Stepway. Det vil sige, et noget mere råt look med blandt andet 16 tommer alufælge, automatisk klimaanlæg, bakkamera og håndfrit nøglekort. Her er prisen 209.990 kroner. Altså igen et logisk skridt på 15.000 kroner. Og igen her – ønskes der syv sæder – så er det plus 5.000 kr.

God plads til syv

Dacia Jogger er som sagt 4,55 meter lang med en akselafstand på hele 2,9 meter og en frihøjde på 20 centimeter. Det betyder, at bilen rummer op til syv personer. De to bagerste sæder er individuelle og kan foldes ned eller tages helt ud. Gør man det, har man plads til 708 liter bagage. Folder man også anden sæderække ned, har man plads til hele 1.819 liter bagage

Elcyklen eller den her – vi kører Dacia Spring, Danmarks billigste elbil

Da Jogger jo er en rigtig familiebil, skal der også være en masse fralægningsplads – og det er der. Hele 24 liter i kabinen, der også rummer op til seks kopholdere.

Har man brug for at transportere ting på taget, fås Jogger med den smarte tagræling, der enkelt kan transformeres til tagbøjler, som klarer 80 kilo vægt.

Mere luksus

Dacia er ikke kendt for at lave luksuriøse biler, men det er trods alt blevet bedre i Jogger, som interiøret fra den nye Dacia Sandero. Det betyder, at Jogger som standard har seks airbags samt en lang række aktive sikkerhedssystemer. 

Sæderne er naturligvis af en helt ny konstruktion, der yder langt bedre støtte end tidligere med væsentlig bedre ergonomi. Førersædet er højdejusterbart, og rattet kan både justeres i dybden og i højden, så man kan finde den optimale kørestilling.

Nu skal du ikke nøjes mere – Dacia Sandero er blevet god nok

I Jogger har man tre forskellige muligheder, når det handler om multimediesystemer. Indgangsmuligheden er Media Control som helt fra den laveste udstyrsvariant, tillader at styre radio/streaming, navigation og telefonen fra sin egen mobiltelefon, der monteres ved instrumentbordet. Går man op i udstyrsniveau, så er der to systemer, der benytter en integreret skærm, Media Nav og Media Display. Begge har navigation og Android Auto og Apple CarPlay som standard.

Bedre sikkerhed

Takket være CMF platformen som Jogger, er bygget på (som også f.eks. Renault Captur bygges på) er den aktive og den passive sikkerhed bedre end nogensinde. Seks airbags er standard, ligesom en lang række aktive sikkerhedssystemer. Blandt andet er der Emergency Break Assist, der fungerer via en radar foran, der hele tiden måler afstanden til den forankørende. Dette system er aktivt mellem 7- 170 km/t ved kørende køretøjer, og fungerer mellem 7 - 80 km/t for køretøjer, der holder stille.  Desuden er der blind vinkel assistent, som er aktiv mellem 30-140 km/t, men nødbremsen ser altså ikke personer eller cyklister, og derfor skal man nok heller ikke forvente en blændende karakter i Euro NCAP.

Pivringe – usædvanlig hård kritik af Dacia Sandero i crashtest

Motormæssigt har man i Danmark mulighed for en 110 hestes benzinmotor. Den har en seks trins manuel gearkasse og et moment på 200 Nm. Et års tid efter lanceringen suppleres denne motor med den første hybrid i Dacias historie. Nemlig en 1,6-liters 140 hestes hybrid – som i øvrigt også kendes fra den nye Renault Clio, og den spritnye Renault Arkana. Jogger kan i øvrigt trække 1.200 kilo på krogen.

Jogger kan ses hos de danske Dacia forhandlere fra februar og kan allerede nu bestilles.