Renault 5 er et ikon, og nu har Renault løftet lidt mere af sløret for, hvad vi kan forvente os af den nye elektriske version, der får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Geneve. Op til 400 kilometers rækkevidde og en pris, der begynder på 25.000 Euro.
Det vælter ud med nyheder fra Renault lige for tiden. I forrige uge var det afsløringen af den kommende Twingo E-Tech, samt den elektriske version af Renault Master. Nu har Renault så løftet sløret for flere detaljer om den nye Renault 5, som er en elektrisk arvtager fra originalen, som blev lanceret helt tilbage i 1972.
Stort batteri og lang rækkevidde
Designet er stramt, frisk og med sine blot 3.92 meter længde er den nye Renault 5 ideel til franske storbyer, men modsat andre små elbiler, bliver rækkevidden også til, at man kan komme ud af 5. arrondissement. Batteriet er 52 kWh stort batteri, og det giver en rækkevidde på 400 kilometer. Har man ikke brug for så lang rækkevidde, og er byen det primære sted, man har brug for at transportere sig, vil 5 også kunne fås med 40 kWh batteri.
VW ID. 7 er klar med danske priser
Bilen er bygget på Ampr Small platformen, og her er der langt vægt på køreglæde, hvorfor R5 også får multi-link affjedring – normalt noget man ser på biler i en større klasse.
Pris på 25.000 Euro
Renault 5 er en teknologisk avanceret bil, og det er den første elektriske Renault, der er udstyret med Vehicle To Grid eller V2G teknologi. En teknologi, der gør den i stand til både at modtage og afgive strøm til elnettet.
Tysk kørermaskine vinder af Årets Bil 2024
Startprisen for Renault 5 kommer til at ligge omkring 25.000 Euro i andre dele af Europa, svarende til 186.412 kroner. Om prisen holder, når den lander i Danmark, vil tiden vise, men modellen afsløres fysisk på Geneve Motorshow den 26. februar 2024, så vi kan måske vente bilen herhjemme i slutningen af næste år.