Fans af den praktiske stationcar, VW Passat Variant kan glæde sig - den nye får mere plads, paraply i døren og to plugin-drivlinjer med god rækkevidde.

Den gode gamle Passat har være hos os i 50 år, solgt i 30 millioner eksemplarer globalt og ekstisterer altså stadigvæk i bedste velgående, selv om dens elektriske søster ID.7 er ankommet, men VW's ID-univers er kun til elbiler.
Passat kan så meget mere og bygges på MQB-platformen, med tilnavnet EVO, fordi den er forbedret, og en af forbedringerne er to nye plug-in-hybridlinjer, samt nyt menusystem med en 12,9-tommerskærm og gearstang ved rattet.

Kom tættere på den elektriske Passat – alt om VW ID.7

Biltorvet.dk har allerede set den nye Passat, da vi var inviteret til statisk forpremiere i Braunschweig og den er lang! 4,9 meter, eller hele 14,4 centimeter længere, men samme højde som forgængeren, så den ser også meget elegant ud.

Akselafstanden er øget med fem centimeter, så den nu har samme akselafstand som Skoda Superb, som den i øvrigt skal bygges sammen med på fabrikken i Bratislava, Slovakiet. Det giver virkelig god plads på bagsædet, hvor man nærmest kan strække benene. Samtidigt er bagagerummet også både stort og dybt, og kan rumme 690 liter eller 1920 liter med bagsæderyglænene knækket forover.  

Akselafstanden er ikke det eneste, som Passat "stjæler" fra Skodas store containerskib, Superb. 

Årets brugtbil 2022 – sådan klarede Skoda Superb sig.

Passat har nemlig fået en paraply i førerens dørside, som man kender det fra Skoda. VW har også stjålet idéen med at lave sprinklerbeholderens låg med tragt.

Det med paraplyen hævder Passat dog de var først med - Passat VI havde det nemlig, men i generationen efter forsvandt paraplyen og idéen blev senere nuppet af Skoda. Men er altså nu tilbage i Passat. 

Med ledning giver den mening
De to pluginhybridlinjer er nok mest interessante for danskerne, da de jo udløser rabat på afgiften og dermed prisen. Ikke at vi kender priserne endnu, da den danske importør endnu ikke er klar med dem, men i Europa starter priserne på 40.000 euro eller 300.000 kroner, og hvis vi kigger på den nuværende Passat, koster den 470.000 for den billigste, mens den elektriske ID.7 starter ved 500.000, så mon ikke det er i det leje, den ligger sig?

Til gengæld ved vi, at Passat skulle lande i butikkerne til foråret næste år, måske endda allerede til februar.

Et batteri på 20 kW under bagsædet (så det ikke stjæler bagagerumsplads) giver 100 kilometers ren strømdrift og koblet med en halvanden liter turbobenziner har du en kombineret rækkevidde omkring de 1000 km, lover Volkswagen. Plugin-vognen kommer til at veje omkring de 1700 kilo med elmotor og hele svineriet og fås i to versioner - en med 204 hestekræfter og en større på  272 hk, koblet med en ny sekstrins DSG-gearkasse, som også indeholder elmotoren, der alene kan levere 115 hestekræfter. Du kan lade med op til 50 kW og det vil sende batteriet fra 10-80 procent på 25 minutter.

Perfekte Passat er hipstergrøn som GTE plug in-hybrid

Der er også benzin- og dieselvarianter, her koblet med en syvtrins-DSG-gearkasse. Der er to 2,0 liter benzin, enten med 204 eller 265 hestekræfter, eller tre diesler på 2,0 liter, med enten 122, 150 eller 193 prustende dieselheste. De to kraftigste motorer har skub i alle fire klove.

Selv om der sælges meget lidt diesel nu om dage er ikonet Passat en af de bedst sælgende fossilbiler, så VW holder fast i den forretning lidt endnu, forlyder det.

Udover de nævnter er der også en 1,5 liters benzin-mildhybrid med 150 hk og 20 el-heste.

Selve køreoplevelsen skulle være meget mere komfortabel, mest på grund af en ny type adaptive støddæmpere, som kan justere dæmpningen både når hjulet hamrer afsted opad i skærmkassen, men som noget nyt, også på vej ned. Kørsel skulle være tæt på at føles som en luftundervogn. Støddæmperen giver også nye muligheder for at styre om undervognen skal opføre sig stramt og sportsligt, eller blødt og komfortabelt.

Stor skærm og elbils-menusystem
Der er også kommet nye sæder som du kan tilkøbe med massage og aircon, men største nyhed indenbords er digital. Midterskærmen er vokset til 12,9 tommer og indeholder VW's fjerde generation af entertainment, som den deler med de nyeste ID.4, 5 og 7, men ikke din gamle ID, da systemet er lavet så gennemgribende om, at det ikke lige kan klares med en opdatering.

Familien fremtid – Volkswagen ID.4

Noget af det nye er mulighederne for at rykke rundt på menupunkter og ikoner, og få tilpasset systemet, så det passer lige til dig. Skærmen er drejet lidt mod føreren, og monteret på instrumentbordet, hvilket giver et luftigt indtryk. Faktisk er kabinen ret stilfuld og enkel, og man må sige her er VW sluppet godt fra opdateringen. 50 års erfaring med den slags kan åbenbart noget. Nyt er flader med små bagbelyste retangler, både i dørsider og instrumentbord, som giver kabinen et tilpas snert af 2024-modernitet. 

En del af systemet er også nyt head-up display, der ikke er en gennemsigtig plade, men en projicering på forruden.  

Gearstangen er flyttet op til rattet - ikke som i ID-bilerne, men tæt på, da man skal dreje på stilken, for at skifte gear. Det giver mere plads i midterkonsollen.

Tre typer
Passat leveres i tre trim - Business, Elegance og R-Line i toppen, hvor især fronten adskiller sig. VW regner selv med at sælge flest Elegance.

 

Tjek udvalget af brugte Passat til salg på biltorvet.dk lige her