Fiat har indledt nedtællingen til den danske lancering af Grande Puntos efterfølger, Punto EVO, og kan nu præsentere det nye modelprogram inklusive priser. Med mere sikkerhedsudstyr, nyt eksklusivt interiør samt et mere markant ydre og et stærkt miljøfokus er den nye Fiat Punto EVO en bil for den kræsne forbruger.
Der er høje forventninger til Grande Puntos efterfølger, Punto EVO, som lanceres herhjemme i slutningen af november. Og alt taler da også for, at Punto-navnet – akkurat som med Grande Punto – også i fremtiden vil være synonymt med popularitet og succes.
Indvendigt byder Punto EVO på et nyt og gennemført ’High Touch’-interiør i eksklusive materialer. Kabinen er lys og indbydende med bl.a. nyt instrumentbræt og nye indtræk. På de ydre linjer har Punto EVO også gennemgået en synlig evolution, hvor både front- og bagparti har fået en række nye detaljer, der giver bilen et mere nutidigt, moderne og markant look.
På motorsiden er der tænkt på miljø og brændstoføkonomi, og det betyder bl.a., at Punto EVO allerede nu ligger under de EU-miljøstandarder for CO2-udledning fra personbiler, der træder i kraft i 2015.
Også sikkerhedsmæssigt lever Punto EVO i den grad op til kravene hos den bevidste og kræsne forbruger og ligger foran de fleste konkurrenter med syv airbags, inklusive en knæairbag ved førersædet i samtlige modeller. Bilen har desuden Hill Holder og naturligvis ESP som standard i alle modelvarianter.
Som den eneste bil i sit segment har Punto EVO Dynamic desuden Microsofts Blue&Me-system som standardudstyr. Det giver mulighed for tilslutning af mp3-afspiller, som kan betjenes via ratbetjeningen, håndfri Bluetooth-forbindelse til mobiltelefonen samt installation af Fiats smarte eco:Drive-program, der hjælper med at optimere brændstofforbruget. Ligeledes med miljøet for øje er det innovative Start&Stop-system standardudstyr i alle Punto EVO.
Priserne ligger fra 146.990 kr. for en tredørs Active version med en 1.4 benzinmotor med 77 hk til 252.990 kr. for en femdørs Sport version med 1.6 MultiJet dieselmotor med 120 hk. Punto EVO 1.4 Dynamic med fem døre kan desuden privatleases for 2.195 kr. om måneden og 15.000 kr. i førstegangsydelse. Som lanceringstilbud følger der den unikke, smarte og fuldt integrerede Blue&Me TomTom®-navigation med bilen, ved køb og finansiering gennem Fiat Finansiering.
Fiat Punto EVO står klar til danskerne med udgangen af november hos Fiat-forhandlere landet over.