Fiat kører sommeren i møde med en lækker sommerudgave af bestselleren Grande Punto. ”Fresh” hedder den – og navnet er langt fra tilfældigt. Aircondition er nemlig standard på den nye specialmodel, som fås med to økonomiske motorer og altid fem døre.
Grande Punto Fresh er produceret i et begrænset antal og fås med to økonomiske motorer til rigtig gode priser. Den ene er en 1.4 benzinmotor med 77 hk til 154.990 kr., og den anden er en 1.3 Multijet turbo dieselmotor med 75 hk til 164.990 kr. Begge har fem døre og et cool ”Fresh” logo på bagklappen.
Til så gode priser må man ofte gå på kompromis med et eller andet. Men ikke i dette tilfælde. For om Grande Punto er der én overordnet ting at sige: Den har det hele! Et smukt design, fantastiske køreegenskaber, høj sikkerhed, god driftsøkonomi med lavt brændstofforbrug, lav CO2-udledning og hele 30.000 km mellem serviceeftersynene.
Grande Punto Fresh er baseret på det i forvejen omfattende Dynamic-udstyr med blandt andet seks airbags, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde, el-sidespejle, tripcomputer, ratbetjent radio og et lækkert læderrat. Bilen har også Blue&Me med Bluetooth® og mediaplayer samt mulighed for Fiats innovative eco:Drive-system, som med udgangspunkt i en analyse af din kørsel guider dig til, hvordan du kan køre endnu mere økonomisk og miljøvenligt.
Designet repræsenterer noget af det ypperste inden for bildesign. Det er nemlig en af verdens mest fremtrædende bildesignere – italieneren Giorgetto Giugiaro – som i samarbejde med Centro Stile Fiat har designet Grande Punto.
Den nye Fiat Grande Punto Fresh kan opleves netop nu hos forhandlerne rundt om i hele landet.