Hvis du også havde en Countach-plakat på væggen som dreng, så er denne fest lige noget for dig - Lamborghini fejrer nemlig 60-års fødselsdag på Jyllandsringen denne weekend. 


Det bliver slået sammen med sæsonens største motorløb på Jyllandsringen, Valvoline Grand Prix Danmark, hvor en masse sportsvogne og racerbiler fra det meget berømte italienske bilmærke deltager. Kommer du selv i en Lambo, må du parkere gratis på VIP-pladsen tæt ved indgangen.

1963 var året, hvor den italienske forretningsmand, Ferruccio Lamborghini præsenterede verden for et helt nyt bilmærke, der skulle tage kampen på mod verdens mest kraftfulde og eksklusive sportsvogne. Noget med at Ferrari ikke var godt nok til manden. Bilerne blev lavet på en nyopført fabrik på den italienske Po-slette nær byen Sant’Agata.

Brugttest af Aston Martin DB7 - den billige superbil

De vilde visioner skabte skepsis i datidens bilbranche, eftersom Lamborghini-navnet dengang var forbundet med traktorer - i parantes bemærket udødeliggjort af tidligere Top-Gear-vært Jeremy Clarkson, der i serien Clarkson'S Farm, indkøber en alt for stor Lambo-traktor. Men det er en anden historie.

Ferruccios Lamborghinis kom i tresserne med 350 GT og Miura over halvfjerdsernes og firsernes vældig berømte Countach til nutidens Revuelto, som er fabrikkens første model, der kombinerer den berømte V12-motor med plugin-hybrid-teknologi.

Lamborghini bygger vild hybrid med over 1.000 heste – 10 år for sent
 

Kæmpefest
Lamborghini fejres med et storstilet event i forbindelse med en af Danmarks største motorsportsbegivenheder, Grand Prix Danmark, på FDM Jyllandsringen søndag den 20. august. 2023 markerer samtidig en milepæl for Lamborghini Copenhagen, der blev etableret af Semler Gruppen i 2003 og dermed kan fejre 20-års jubilæum som eneforhandler af Lamborghini i Danmark.

Endelig er den her – Lamborghinis SUV

“Lamborghini er et af bilhistoriens mest legendariske sportsvognsmærker, og derfor er det oplagt at fejre 60-året i et forum, som netop er tilegnet de mest entusiastiske fans. Samtidig har Lamborghini særligt i moderne tid dyrket motorsporten og dermed skabt en kultur, som vi ønsker at hylde ved at kombinere fascinationen af gadebilerne med spændende aktiviteter på racerbanen. Det bliver en dag med masser af Lamborghini-oplevelser for både øjnene og ørerne, og vi glæder os til at fejre dagen sammen med danske ejere, fans og racerkørere,” udtaler Marketingchef hos Lamborghini Copenhagen, Mia Skjoldstrand i en pressemedelelse.

Internationale stjerner i kamp
I paddockområdet vil man komme tæt på de arbejdende teams deres racerbiler, og man desuden kunne opleve et eksemplar af mærket allerførste model, 350 GT, venligst udlånt af den berømte fynske samling, Selected Car Collection.

Vanvittig ’bil’ – Bilnørderne kører hillclimb med trehjulet Morgan

På racerbanen vil blandt andet den tidligere VM-vinder i Lamborghini Super Trofeo og Lamborghini GT3 Junior Driver, .Frederik Schandorff, samt nuværende Super Trofeo Junior Driver Patrik Matthiesen stille op i Special Saloon-klassen, som i den særlige anledning får deltagelse af otte Lamborghini Super Trofeo-biler fra den prestigefyldte internationale mærkeserie.

Billetter til Grand Prix Danmark søndag den 20. august på FDM Jyllandsringen købes direkte hos FDM på fdmjyllandsringen.dk.