Rallystjernen og Youtube-fænomenet Ken Block skifter sin Ford Escort Cosworth ud med en elektrisk Audi Dakar-racer.
Først var det Subaru, så Ford, og så lidt Subaru igen – men nu overrasker rallystjernen Ken Block ved at afsløre, at han fremover skal lave røg i en Audi.
Ken Block inviterer til 90’er fest
Men det bliver nu nok ikke røgen fra en benzindrevet motor, amerikanske Block kommer til at lave mest af. Skal man tro ham og Audi, så er det elbilerne, han skal hjælpe med at promovere med sine kunstfærdige køreevner.
Audi tuner elbil – e-tron S får 503 hestekræfter
Fremtiden tilhører den elektrisk mobilitet. Elbilen giver os som samfund mulighed for at reducere emissionerne og forhåbentlig gøre vores planet til et bedre sted at være. Men det er ikke det hele: Det handler også om performance. Jeg elsker alt, der kan gøre mig hurtigere. Det kan elbiler. Og hvad angår lyden: Den interesserer overhovedet ikke mine børn. De synes, lyden fra elbiler er lige så fed som den fra forbrændingsmotorer.
Dakar og Youtube
Selvom Ken Block nok mest er kendt for hans Youtube-videoer med voldsomme turboladede rallybiler, hvoraf flere af dem har rundet over 50 millioner views, så er han ikke helt fremmet overfor elbiler. Mens han var hos Ford, lagde han arm med den voldsomme ombyggede Mustang Mach-E med 1.400 hestekræfter.
Syv elmotorer og 1400 hestekræfter – sådan har du aldrig set Ford Mustang før
I 2020 vandt han det første løb i den elektriske rallycross-serie ”Projekt E” i den svenske by Höljes, og samme år deltog han på sidste etape af det legendariske offroadløb Dakar, hvor han opnåede den tredjehurtigste tid i en elektrisk prototype. Og netop Dakar er særligt interessant i denne sammenhæng.
Audis elektriske A6 får 700 kilometer rækkevidde og indbygget projektor
Audi har netop præsenteret deres koncept for en Dakar-racer. RS Q e-tron hedder den, og det ret beset en hybrid med en benzinmotor fra en DTM-racer, som leverer strøm til et batteri på 370 kilo og en kapacitet på cirka 50 kWh. To elmotorer sikrer, at der er fremdrift uanset underlaget, og den samlede systemydelse er på 671 hestekræfter. Så mon ikke der er mulighed for, at Ken Block kan gøre Audis Dakar-team lidt mere hipt på de sociale medier.
Brødredrab – vi kører den elektriske Q4 e-tron
I mellemtiden kan Ken Block så nyde Audis historiske rallymodeller. Han var en ung mand, da Audi quattro revolutionerede rally-verdensmesterskabet, og Audi Sport quattro S1 drønede op ad Pikes Peak i USA i ny rekordtid. Disse biler fik Ken Block til at drømme om selv at blive rallykører. Under sit første besøg hos Audi fik han opfyldt endnu en drøm: Den amerikanske stjerne fik lov til selv at køre i flere af de historiske racer- og rallybiler. Der var blandt andre tale om Audi Sport quattro S1, Audi V8 quattro fra DTM.
Ken Block sluttede et 11 år langt samarbejde med Ford i foråret 2021. Han har blandt andet kørt rally i en Fiesta WRC og har haft en lang række specielle modeller som en voldsomt ombygget Mustang og en klassisk RS200 og Escort Cosworth