Det er fjerde år i træk, at Årets Bil er en elbil, men det er første gang, at vinderen er så charmerende, som Volkswagen ID. Buzz. Den retro-smarte minibus, vandt dog kun med et enkelt point.
Stemningen var høj, og opløbet hamrende tæt, da Årets Bil 2023 blev kåret blandt klassiske biler på bilmuseet Haaning Collection i Bagsværd. Efter optællingen var der bare én enkelt stemme mellem første- og andenpladsen.
Buzzens mester – Volkswagen ID. Buzz
Den elektriske minibus Volkswagen ID. Buzz charmede sig til 119 point, mens den overraskende og velkørende og kinesiske elbil MG 4 kom på en ekstremt tæt andenplads med 118 point. Man skulle ellers tro, at de i alt 20 motorjournalister, som udgører juryen, kunne modstå charmen. Årets Bil i Danmark har nemlig været uddelt hvert år siden 1969.
Elbilerne regerer
Det er faktisk fjerde år i træk, at en elbil vinder titlen. I det hele taget var finalefeltet næsten helt elektrisk, for seks af finalens syv biler var rene elbiler. Kun den lille Toyota Aygo X, der endte på syvendepladsen, fås med benzindæksel.
Bilnørderne kører 90’er ikon – Viper er giftig som få
Tredjepladsen blev tildelt Renault Megane E-Tech med 89 point, skarpt forfulgt af Nissan Ariya med 86 point. De to biler deler for øvrigt en del teknik. På femtepladsen var køreglæden parkeret i form af BMW I4. Toyota BZ4X fik tildelt 65 point, mens lillebroren Aygo X måtte nøjes med 57 point.
Sådan stemte Biltorvet
På Biltorvet var vi ikke helt overbevist om, at den flotte, rummelige og charmerende ID. Buzz skulle løbe med sejren. Mest af alt fordi den har en høj frapris på 489.995 kroner. I stedet havde vi MG 4 på vores førsteplads, hovedsageligt fordi den kører fremragende, og så får man virkelig meget bil for pengene, fraprisen er bare 284.999 kroner. Skarpt forfulgt stemte vi for Nissan Ariya, som har en virkelig velfungerende drivlinje, som gang på gang overrasker positivt med sin rækkevidde.
Den elektriske sparegris – Nissan Ariya
BMW I4 fortjente også point for sin køreglæde og rækkevidde, så kom ID. Buzz, som er ekstremt rummelig og mindst lige så charmerende. Renault Megane E-Tech fik en femteplads, Toyota Aygo X en sjetteplads, og Toyota BZ4X kom på sidstepladsen i Biltorvets pointdeling, da den simpelthen ikke har en konkurrencedygtig rækkevidde.