De nye registreringsafgifter har smidt grus i maskineriet for Toyota, som pludselig ikke kunne finde en pris på den ellers så fine RAV4 Plugin. Nu er priserne klar, så den 306 hestes SUV starter fra lige over 400.000 kroner.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi på Biltorvet er glade for Toyota RAV4 Plug-in Hybrid. Kort sagt er det den variant, Toyota altid skulle have lavet. Men det er gået lidt op og ned for modellen, og siden den seneste afgiftsændring i december 2020, har det set sort ud for modellen, der stod til at blive markant dyrere – startprisen ville være cirka 520.000 kroner.
Den rigtige Toyota – RAV4 Plug-in Hybrid
Til den pris ville RAV4 Plugin være nærmest usælgelig i forhold til Peugeot 3008 Hybrid4 til 464.990 kroner eller Ford Kuga, der med ’kun’ 225 hestekræfter, forhjulstræk og 56 kilometer rækkevidde koster fra 306.650 kroner. Men det er altså lykkes Toyota Danmark at forhandle en solid indkøbspris hjem med hovedkontoret, så RAV4 Plug-in Hybrid fremover fås fra 419.990 kroner.
Peugeot 3008 bliver seriøst hurtig med hybridteknologi
Til den pris får man altså sammenlagt 306 hestekræfter, en elektrisk rækkevidde på 75 kilometer og firehjulstræk. Udover det får man også et højt udstyrsniveau i indstigningsmodellen, der har navnet H3. Her frister 18 tommer alufælge, LED-forlygter og LED-baglygter, adaptiv fartpilot med køfunktion, varme i både forsæder, bagsæder og i læderrattet, mulighed for forvarmet kabine, nøglefri betjening, otte tommer trykfølsom skærm, bakkamera, seneste generation af sikkerhedspakken Toyota Safety Sense 2 med automatisk nødbremse for både biler, fodgængere og cyklister, vognbaneassistent og vejskiltegenkendelse.
Attraktive udstyrspakker
Det er så muligt at tilkøbe forskellige udstyrspakker, hvor man i en Comfort-pakke får kunstlædersæder med røde kontrastsyninger, trådløs opladning af smartphone og el-betjent bagklap for 15.000 kroner. En såkaldt Premium-pakke i tillæg til Comfort-pakken gør RAV4 Plug-in Hybrid endnu mere luksuriøs med udstyr som en større ni tommer skærm, blindvinkel overvågning, baksensorer med bremsefunktion for tværgående trafik, 360 graders panoramavisning, head-up display i farver i forruden og et JBL lydanlæg blot for at nævne en smule af udstyret. Premium-pakken koster 35.000 kroner.
Forførende og familievenlig Ford Kuga Plug-In Hybrid
For blot 10.000 kroner yderligere får man udstyrsudgaven H3 Style, hvor 19 tommer alufælge, sortlakeret tag, metallak, gearskiftekontakter bag rattet og opvarmet forrude bliver føjet til listen. Prisen for H3 Style er 479.990 kroner. I topudgaven RAV4 Plug-in Hybrid H3 Executive vil man finde sæder i ægte læder, et digitalt bakspejl, ventilerede forsæder og et stort panoramaglastag. Prisen for H3 Executive er 549.990 kroner.