Nu bliver det endelig muligt for almindelige danskere at få en eldrevet bil nummer to. Dacia Spring har 230 kilometer rækkevidde og koster det samme som Dacia Sandero.
Bilproducenterne kappes om at levere nye, store og lynhurtige elbiler. Men få koncentrerer sig om de små og billige biler. Den slags som vil være perfekt som familiens bil nummer to, eller for pendlere med kortere kørselsbehov. Men nu kommer Dacia os alle sammen til undsætning med den højbenede elektriske mini-SUV Dacia Spring.
Nu skal du ikke nøjes mere – Dacia Sandero er blevet god nok
Priserne begynder ved 128.990 kroner for en version, der ud over at kunne rumme fire voksne, kan køre op til 230 kilometer, og hvis det er ren bykørsel, op til 305 kilometer. Det gør Dacia Spring så billig, at du ellers kun kan finde brugte elbiler, hvis det skal være i samme prisklasse, og selvom 230 kilometer rækkevidde ikke længere imponerer nogen, så er det markant bedre end en brugt Nissan Leaf, Renault Zoe eller BMW i3.
Mere sikkerhed
Bilen bygger på den fælles CMF-A platform fra Nissan og Renault. Sikkerhedsmæssigt har den som standard seks airbags og automatisk nødbremsesystem. På komfortsiden er der som standard aircondition, syv tommer multimediesystem med voice recognition, elruder og mulighed for at oplade og tjekke batteristatus via Dacia app. Desuden er der elspejle og tagrails med i pakken i billigste version.
Baby-Duster skal være Danmarks billigste elbil
Dacia Spring fås i to versioner – en Comfort og en Comfort Plus. For 11.000 kroner ekstra får man udover standardudstyret også bakkamera, baksensor, metallak og Apple Carplay og Android Auto
Udviklet i Paris
Dacia Spring er udviklet på Technocentre i Paris og er en kompakt bil. Den er 3,7 meter lang, knap 1,8 meter bred og 1,5 meter høj. Den har en venderadius på 4,8 meter og vejer blot 970 kilo. Der er samtidig plads til 290 liter bagage med sæderne oppe – og lægger man bagsædet ned, er der pludselig 620 liter at gøre godt med.
Renault genopfinder 5 som charmerende elbil
Dacia Spring har gennemgået mere end en million testkilometer, inden den rammer de europæiske markeder. I Danmark kan bilen bestilles fra 15. april med leveringer i september.
For os er dette en gamechanger. Mens der er mange om buddet i premium-segmentet, så er billige elbiler mildest talt en mangelvare. Det ændrer Dacia Spring nu på. Teknologisk bruger den en helt ny platform, og der er mere sikkerhedsudstyr i den end i for eksempel Clio 4, siger kommunikationschef Søren Hyltoft fra Groupe Renault og fortsætter.
Jeg synes det er årets største nyhed, og vi er meget tilfredse med prisen. Det kan være det folkelige gennembrud elbilen har ventet på.
Udsalg i friluftsbutikken – Dacia Duster 4x4
Motoren i Dacia Spring er på 33 kW eller 44 hestekræfter, mens batteriet er på 27,4 kWh. Dacia Spring kan lades op ved AC op til 7,4 kW, og DC-ladning med op til 30 kW, men koster 5.000 kroner ekstra og er kun muligt med Comfort Plus.