FLOT, DYNAMISK OG GENNEMFØRT
Citroën præsenterer nu sin nye C5, der lanceres i en klasse, hvor design, dynamik, prestige og kvalitet er kerneværdier.
Den nye C5 har en markant personlighed og udstråler dynamik og kvalitet. Den præsenteres som både sedan og stationcar. Som sedan har den nye C5 en profil med udvendigt bagagerum og langstrakte linjer, der gør den elegant og prestigefyldt, og som stationcar er den både dynamisk og flot, uden at det er gået ud over funktionaliteten.
Kunderne har også forventninger om en gennemført kvalitet og driftssikkerhed, og der er taget nye metoder i brug i udviklingen og produktionen af bilen for at sikre høj kvalitet i alle led.
Elegant og markant formgivning
Både som sedan og stationcar er den nye C5 markant og elegant takket være sine dynamiske linjer og en tydelig markering af karrosserilinjen. Kabinen er fremstillet i raffinerede materialer og en omhyggelig finish, som i høj grad bidrager til oplevelsen af komfort.
Køreegenskaber i særklasse
Den nye C5 byder på præcise køre- og styreegenskaber, og alle ombord nyder godt af en udstrakt komfort. Den nye C5 leveres med to typer affjedring: Hydractive 3 Plus og en konventionel med stålfjedre og støddæmpere. Begge udgaver har samme multilink ophæng for og bag som topmodellen C6.
Hydractive 3 Plus er tiltænkt de kunder, som vil drage fordel af Citroëns seneste landvindinger inden for komfort og teknologi. Den konventionelle affjedring med stålfjedre og støddæmpere giver en mere direkte kontakt med underlaget, men er alligevel så komfortabel, at den lever op til Citroëns image for komfort. Desuden er den konkurrencedygtig.
Motorprogrammet omfatter tre benzinmotorer og fire HDi turbodieselmotorer samt et bredt program af gearkassetyper.
Køreglæde
Den nye C5 giver begrebet køreglæde ny mening. Førerpladsen er indrettet som cockpittet
i et fly, og instrumenterne vender mod føreren. Bilen er udstyret med en ny generation rat med fast nav, hvor de centrale kontakter er placeret, og information om kørslen er fordelt på tre letaflæselige skiver med ringformede visere, og inspirationen hertil er ligeledes hentet fra flyverdenen.
Hertil kommer, at en omhyggelig støjdæmpning i bilen bidrager til, at føreren fuldt ud kan koncentrere sig om kørslen.
Sikkerhed uden kompromis
Den avancerede undervogn med multilink ophæng for og bag, ESP som standard og selve karrosseriets struktur samt syv airbags som standard og option på yderligere to bidrager til at give en høj sikkerhed, såvel aktiv som passiv.
Den nye C5 introduceres i 2008, men det er endnu for tidligt at sige noget om modelprogram, priser og tidspunkt for introduktionen.
C5 sedan … skulpturel formgivning
Målene på den nye C5 placerer den i klassen for de store familie- og firmabiler. Den er 4,78 meter lang, 1,86 meter bred og 1,45 meter høj. Bilen har udvendigt bagagerum og har flotte proportioner. Den raffinerede formgivning signalerer en moderne bil, men samtidig en bil med en meget original profil. Afhængig af hvilken vinkel man betragter bilen fra, leder den tankerne hen på en coupé eller en elegant sedan. Den nye C5 vækker interesse fra første blik.
Fronten har et beslutsomt udtryk med store luftindtag og langstrakte forlygter, som sammen med motorhjelmens to tydelige profiler indrammer det store Citroën-logo. Den store sporvidde og hjulene i plan med karrosseriet signalerer, at bilen har et solidt greb i vejen.
Profilen vidner om en bevidst indsats for at give bilen en optimal aerodynamik med tagets lange linjer og bilens ubrudte linjer. Det store rudeareal, som forlænges af en tredje siderude, giver meget lys i kabinen. Den høje karrosserilinje og de markerede hjulkasser understreger, at den nye C5 hører til i toppen af klassen. Endelig vidner en akselafstand på 2,82 meter om en rummelig kabine.
Den nye C5 er også meget markant set bagfra. Den konkave bagrude er en tydelig reference til Citroëns limousiner. Baglygterne i boomrang form er delt i to, og bilens former vidner om en bil med godt greb i vejen.
C5 stationcar … balance mellem dynamik og funktion
Målet har været at fremstille en stationcar med mere plads end sedan-udgaven, men ligeså raffineret. Den nye C5 stationcar skal leve op til forventningerne hos en gruppe kunder, der er krævende med hensyn til formgivning og karaktér samt prestige og rummelighed.
C5 stationcar har en elegant og dynamisk formgivning. Fronten er markant og den samme som på C5 sedan, og bagpartiet er bevidst gjort muskuløst. Set i profil har den en kraftfuld personlighed, som gør den velegnet til mange formål.
C5 stationcar er 4,83 meter lang, 1,86 meter bred og 1,48 meter høj. De vandrette linjer i bagpartiet betoner det rummelige og praktiske og er samtidig elegant og markant.
Raffineret kabine
Den raffinerede kabine i den nye C5 er indbydende. Instrumentbordet signalerer både kvalitet og raffinement og bidrager til oplevelsen af høj komfort, ligesom dørbeklædningerne er omhyggeligt formgivet. Den indvendige formgivning af den nye C5 harmonerer således med den udvendige, såvel hvad omhu som fornyelse angår.
KØREEGENSKABER
<
Bredt program af motorer og gearkasser
Den nye C5 tilbydes med et bredt program inden for motorer og gearkasser:
? 3 benzinmotorer:
- 1.8i 16V med 127 hk DIN (92 kW CEE)
- 2.0i 16V med 143 hk DIN (103 kW CEE)
- 3.0i V6 med 215 hk DIN (155 kW CEE)
? 4 HDi turbodieselmotorer med partikelfilter:
- HDi 110 FAP (80 kW CEE)
- HDi 138 FAP (100 kW CEE)
- HDi 173 FAP (125 kW CEE)
- V6 HDI 208 FAP (150 kW CEE)
Hertil kommer et bredt udvalg af manuelle og automatgearkasser, afhængig af motor og udstyrs-niveau.
Sætter nye standarder
Køreglæde og ro bag rattet er tæt forbundet med gode køreegenskaber. Den nye C5 har en både
sofistikeret og effektiv undervogn.
Såvel i den konventionelle affjedring med stålfjedre og støddæmpere som i Hydraktiv 3 Plus er styring af hjulene og filtrering af vibrationer og støj omhyggeligt afstemt, til glæde for både sikkerhed og komfort for alle ombord. Det betyder, at den nye C5 byder på masser af køreglæde, og samtidig er den sikker og byder på god respons i alle situationer.
Ligesom på Citroën C6 er Hydraktiv 3 Plus og affjedringen med stålfjedre og støddæmpere kombineret med multilink hjulophæng for og bag. Hjulophængene bliver særligt effektive i kraft af en stor karrosseristivhed, hvilket giver en konstant og ligelig fordeling af de lodrette kræfter på hjulene samt præcise køre- og styreegenskaber.
To typer affjedring
Affjedringskomfort har været et pejlemærke i udviklingen af den nye C5. Citroën har brugt sin store viden inden for dette område til at udvikle to typer affjedring for at imødekomme forskellige forventninger i kundegruppen: en Hydraktiv 3 Plus affjedring med to karakteristikker og en konventionel affjedring med stålfjedre og støddæmpere.
Hydraktiv 3 Plus affjedringen i den nye C5 er udviklet til de kunder, som gerne vil nyde de seneste landvindinger inden for komfort, køreglæde og teknologi. Den tilpasser fjedring og dæmpning efter førerens køremåde og vejens beskaffenhed. Komfortabel for optimal komfort og fast for en mere dynamisk kørsel og fastere karrosseribevægelser.
Føreren kan desuden vælge karakteristikken ”sport”, for en endnu mere dynamisk kørsel og flere tilbagemeldinger fra vejen.
Hydraktiv 3 Plus styres af følere ved for- og bagbro, og sikrer konstant vognhøjde uanset last.
Konventionel affjedring med stålfjedre og støddæmpere drager fuld fordel af de avancerede hjulophæng på den nye C5. Kombinationen af et fortøj opbygget som double wishbone og multilink hjulophænget bag har givet en omhyggelig kombination af komfort og dynamik, som på alle måder er en stor Citroën værdig. Det er samtidig en konkurrencedygtig løsning.
KØREGLÆDE OG KOMFORT
Førerplads for føreren
Den nye C5 er udstyret med en ny generation rat med fast nav, hvor de mest anvendte kontakter for styring af kørslen er placeret lige ved hånden. Det gælder for eksempel fartpilot og hastigheds-begrænser, radio, telefon, styring af displayet i midterkonsollen m.m. Den ergonomiske placering
gør dem nemmere at bruge til glæde for køreglæde og -komfort.
Som eksempler på den store omhu, førerpladsen er udformet med, kan nævnes den nye generation af rattet med fast nav, som gør det muligt at optimere udløsningen af førerens airbag i tilfælde af kollision og dermed beskytte føreren bedre, samt fornemmelsen af kvalitet ved berøring af kontakterne.
Instrumenteringen er også særdeles ergonomisk med en logisk fordeling af informationerne. De tre instrumentskiver er udstyret med ringformede visere, der løber rundt om skiverne, hvilket er en både letaflæselig og æstetisk løsning. Samtidig giver den mulighed for at placere et display i midten af hver skive. Den midterste skive fungerer som speedometer, og dens display viser data fra instrumentbordscomputeren. Den venstre skive viser brændstofniveau og informationer ang. kørslen (fartpilot og hastighedsbegrænser), og den højre skive fungerer som omdrejningstæller og viser valg af geartype og geartrin, afhængig af model.
Et display i midterkonsollen viser informationer om komfort m.m., der berører alle ombord. Det gælder dato og klokkeslæt, temperatur udenfor og illustration for parkeringssensor. Hertil kommer et yderligere display i loftet, som viser bilen med dens fem pladser og hvilke seler, der ikke er tilspændt, når bilen begynder at køre.
Nye og nyttige former for hjælp til kørslen
Den nye C5 kan leveres med en lang række udstyr, som gør kørslen nemmere og mere sikker.
Bilen er udstyret med fartpilot og hastighedsbegrænser: På udgaver med Hydractive 3 Plus affjedringen er der en elektrisk og automatisk parkeringsbremse, som indbefatter hill-holder funktion. Den letter igangsætning på en skråning, idet systemet automatisk holder bilen
i to sekunder, efter at føreren har sluppet bremsepedalen. Så kan føreren nå at flytte foden fra bremsepedalen til speederen, uden at bilen kører frem eller glider tilbage.
For at lette parkering kan bilen leveres med parkeringssensor for og bag og med et system med automatisk opmåling af pladsen, så føreren informeres, om der er tilstrækkelig plads til at parkere (pladser under 3 og over 8 meter tages ikke i betragtning).
Endvidere kan den nye C5 leveres med vejstribealarm for at imødegå utilsigtet overskridelse af de hvide linjer på vejen fra en vis hastighed.
Ud over halogenforlygter, som giver en god belysning af vejen, kan den nye C5 leveres med drejeforlygter med dobbelt xenon-lys samt ”vinkellygter” eller ”static AFS” (Adaptive Front Lighting System), som forbedrer belysningen af vejen i sving. Afhængig af ratudslag, tilføres en yderligere lyskilde til forlygten, så vejen oplyses i en vinkel på 75 grader til højre eller venstre for bilen.
Hvis bilen er udstyret med drejeforlygter med dobbelt xenon-lys er den udstyret med ”dynamic AFS” med en belysningsvinkel på 105 grader ved lav hastighed.
Endelig kan den nye C5 leveres med seneste generation af NaviDrive med en 7 tommer farveskærm, som ud over GSM telefon rummer radio, CD til MP3, jukeboks, som kan lagre op til 10 GB, og GPS navigation. For at forbedre navigationen yderligere kan NaviDrive forstørre vanskelige passager, vejkryds for eksempel, og rummer funktionen ”Birdview”, der simulerer en
”overflyvning” af området. Hertil kommer funktioner som nødopkald via Citroën Urgence, Citroën Assistance og Citroën On Line. Afhængig af land og sammen med GPS og telefon giver Citroën Urgence mulighed for at lokalisere en bil i tilfælde af en ulykke eller ildebefindende hos føreren og etablere kontakt til en alarmcentral.
Hovedfunktionerne i NaviDrive er nemme at bruge via kontakterne på rattet, hvor man også kan aktivere stemmestyringen.
Støjdæmpning
Den omhyggelige støjdæmpning i den nye C5 giver komfort og ro til alle ombord. Støjdæmpningen af kabinen har været et kernepunkt i udviklingen af den nye C5. Som eksempler kan nævnes:
. særlige ”støjbarrierer” på karrosseriet, i døråbningerne og på dørene. En løsning, der normalt er forbeholdt de endnu større biler
. støjdæmpende forrude som standard, og mulighed for dobbeltlaminerede sideruder med særlig støjdæmpning og forstærkning som option
. ophæng, som er specielt udviklet for at filtrere støj og vibrationer (ophæng på forbro og hjulophæng og særlige ophæng på bagbroen fra C6)
. støjdæmpende materiale under motorhjelmen, på torpedopladen og karrosseriet
. særlig støjabsorberende loftsbeklædning.
Siddekomfort
Takket være en akselafstand på 2,82 meter kan den nye C5 imødekomme forventningerne hos de kunder, der lægger vægt på god siddekomfort og god rummelighed.
Forstolene giver mange muligheder for justering, enten mekanisk eller elektrisk, og rattet kan reguleres i både højde og dybde, så det er nemt at indrette sig en god kørestilling.
Afhængig af udstyrsniveau kan førersædet være udstyret med en særlig massagefunktion.
Passagererne har rigtig god benplads, og der er ikke nogen midtertunnel. Bagsædet er udstyret med tre nakkestøtter, der kan justeres i højden, og afhængig af udstyrsniveau et stort midterarmlæn med et stort fralægningsrum og to kopholdere, og en skiklap. Bagsædet kan nedfældes 1/3 og 2/3, og nedfældningen giver en plan bund i bagagerummet.
SIKKERHED UDEN KOMPROMIS
Forstærket karrosseristruktur
Den nye C5 er bygget på platform 3, og resultater fra EuroNCAP har allerede demonstreret den høje passive sikkerhed i denne platform.
Fronten er konstrueret, så både den øvre og nedre del kan absorbere energien fra en kollision, og
samtidig er kabinens stivhed optimeret for at undgå indpresning i kabinen og deformering af overlevelsesrummet.
Som den første model hos Citroën kan den nye C5 være udstyret med pedaler, der trækkes væk fra føreren i tilfælde af en kollision, idet bremse- og koblingspedalen trækkes maksimalt ned mod gulvet i kabinen for at begrænse skaderne på førerens ben.
Op til 9 airbags
Fører og forsædepassager er beskyttet af frontal og sideairbags. Trykket og omfanget af oppustningen af de to frontairbags afhænger af kollisionens kraft. Takket være det faste nav i rattet har det været muligt at optimere form og oppustning på førerens airbag. Hertil kommer en særlig knæairbag, som i tilfælde af kollision beskytter førerens ben ved at begrænse slaget mod ratstammen, og hvor ratstammen i øvrigt trækker sig 65 mm sammen.
To gardinairbags i hele kabinens længde beskytter hovederne på passagererne, og endelig kan den nye C5 som option leveres med sideairbags til bagsædet.
Effektive bremser og seler
Foran er den nye C5 udstyret med ventilerede bremseskiver, der har en diameter på mellem 304 og 330 mm, og skiverne bag har en diameter på 209 mm. Hertil kommer elektronisk bremsekraft-fordeling og bremseassistent samt ABS og ESP som standard, så føreren har fuld kontrol over bilen også under vanskelige forhold.
Alle fem pladser er udstyret med trepunktsseler. Selerne foran med højdejustering, selestrammere og selekraftbegrænsere.
Med hensyn til børnesikring, er den nye C5 udstyret med op til tre Isofix-beslag, to på de yderste pladser bag og et på passagersædet foran. Den nye C5 er som standard udstyret med elbetjente sideruder med anti-klem, og hertil kommer elektrisk børnesikring af bagdøre og de bageste sideruder.
Kvalitet
En af hjørnestenene i udviklingen af den nye C5 har været kundernes tilfredshed på alle områder, men især med hensyn til kvalitet. Det betyder en målsætning om at undgå fejl, herunder elektroniske, og iværksætning af en række aktionsplaner for at nå målet.
Hvad formgivning og materialer angår, er der foretaget nogle meget velovervejede og bevidste valg, for at kunderne umiddelbart kan aflæse en høj kvalitet.
En robust konstruktion
Der er opstillet detaljerede kvalitetsmål for bilen, såvel som fabriksny som i brug. Den nye C5 drager fordel af platform-strategien og af opbygningen af det elektriske system på andre biler, som for eksempel C6.
Over 250 biler, som tildeles et repræsentativt udsnit af franske og tyske kunder, vil blive testet for driftssikkerhed inden salgsstarten. Bilerne kommer til at køre tre millioner km, så man kan spore de sidste ting, der skal justeres inden lanceringen.
Der er allerede gennemført omfattende afprøvninger af bilen på lukkede baner og på alle breddegrader, hvor der er tilbagelagt over to millioner km.
Produktion på ISO-certificeret fabrik
Ligesom C6 produceres C5 på fabrikken i Rennes i det nordvestlige Frankrig. Fabrikken fremstiller biler i den store mellemklasse og i den store klasse for koncernen PSA Peugeot Citroën
Fabrikken i Rennes er kvalitetssikret efter ISO standarden 9001 samt miljøcertificeret efter ISO 14001.