Tager man et kig på det globale salg af Audi TT, så er hver anden solgte TT udstyret med quattro firehjulstræk. I Danmark er dette tal ca. 30 %. Nu fås også en firehjulstrukket variant af TT med dieselmotor, der i sin tid blev lanceret med forhjulstræk med 3. generation af TT.
quattro-drivlinjen gør brug af en elektrohydraulisk lamelkobling til fordeling af trækkraften på begge aksler. I mange kørselssituationer i dagligdagen overfører den primært motorkræfterne til forhjulene. Hvis vejgrebet ikke er optimalt her, overfører koblingen kræfterne trinløst til bagakslen i løbet af nogle få millisekunder.
I grænseområdet arbejder quattro-drivlinjen tæt sammen med torque vectoring, som er en intelligent softwarefunktion i den elektroniske stabilitetskontrol ESC. Den gør køreegenskaberne endnu mere flydende og stabile ved hjælp af fint doserede bremseindgreb på de inderste hjul i svinget. På en vejbane med lav friktionsværdi giver det permanente firehjulstræk dog mulighed for kontrollerede, sikre drifts.
Audi TT og diesel var for mange to ting, der ikke hørt sammen. Men, Audis turbodiesel imponerer faktisk i den smukke bil. Fra en slagvolumen på 1.968 cm3 leverer den 184 hk, og dens maksimale drejningsmoment på 380 Nm er til rådighed mellem 1.750 og 3.250 o/min. Common rail-systemet sprøjter brændstoffet ind gennem dyser med otte huller med et tryk på op til 2.000 bar. Det høje tryk giver mulighed for en fin forstøvning og dermed en effektiv forbrænding med få emissioner. Ladeluftkøleren er placeret i indsugningsmanifoldmodulet. Ud over den kompakte konstruktion giver denne løsning korte gasvandringer, en høj reguleringskvalitet og som en konsekvens heraf en spontan respons samt en høj virkningsgrad.
TT Coupé 2,0 TDI quattro accelererer fra 0-100 km/t på 6,7 sekunder. Tophastigheden er 234 km/t. Roadster klarer sprinten på 7,0 sekunder og har en tophastighed på 230 km/t.
Med lanceringen af 2,0 TDI quattro S-tronic omfatter motorudvalget til Audi TT nu i alt syv motor-gearkasse-varianter, heraf fem benzinvarianter. Den forhjulstrukne 2,0-liters dieselmotor med 6-trins manuel gearkasse forbliver fortsat i modelprogrammet.
Audi TT 2.0 TDI quattro kommer til Danmark i begyndelsen af 2017.