Hvad siger du til en brugt bil, som er nyserviceret og nysynet – og som koster under 50.000 kroner? Vi har trawlet Biltorvet igennem for at finde de fem bedste, billige brugtbiler.
Det er ikke os alle, der har råd til at gå på jagt efter nye og funklende biler – så vi må nøjes med billige, brugte biler. Men derfor kan de jo godt funkle alligevel. Derfor har vi fundet fem brugte biler, som alle er fra 2009 og frem, som har kørt mindre end 160.000 kilometer – og måske vigtigere, leveres nysynet og nyserviceret, så du gerne skulle slippe for bekymringer om en brugt bil, der pludselig efterlader dig i vejsiden i regnvejret.
Syv trin til et trygt brugtkøb
Vi starter i den billige ende med en Peugeot 206+ til 29.500 kroner. Den er indregistreret i 2012, det sidste år bilen var i produktion. Peugeot havde nemlig allerede i 2006 introduceret afløseren 207, men frygt ej, for Peugeot forsøgte at holde 206+ ung og sprød ved at montere 207’erens instrumentbord i 206+. Denne bil er interessant, fordi den kun har kørt 130.000 kilometer med samme ejer – en ældre dame. Hun har tydeligvis passet rigtig godt på bilen, for kabinen ser ud som om, den er kørt ud fra forhandleren i går. Så for under 30.000 kroner får du en meget økonomisk dieselbil, som virker næsten ny i kabinen.
Ny eller brugt bil – hvad skal du vælge?
Næste brugte bil på scenen er en Toyota Aygo, igen fra 2012. Det betyder, at den er faceliftet med LED-kørelygter i fronten og har en årlig grøn ejerafgift på 660 kroner. Det gør nok denne Aygo til tæt på at være den billigste bil at eje overhovedet. Det er nemlig en Toyota, og de holder evigt – specielt denne, der har kørt bare 58.000 kilometer og leveres nysynet. Det er tilmed en T3, som er højeste udstyrsvariant. Og så koster denne Aygo bare 39.900 kroner.
Her har vi fat i et Citroën C3, som ganske vist har bare 68 hestekræfter. Til gengæld er det en 2014-model, som kun har kørt 109.000 kilometer, og da den kommer fra en forhandler, hvor du har reklamationsret på to år og en garanti på seks måneder, er alt godt. Bilen er nysynet, og alle service er overholdt, så der burde være mange kilometer i bilen endnu.
Stor bil eller ny bil
Har du brug for en lidt større bil, så bliver du nok nødt til at gå på kompromis med alderen eller bilens kilometerstand. Her har vi fundet en Peugeot 308 fra 2009. Den har kun kørt 115.000 kilometer, og både kabinen og motorrum ser pænt og velholdt ud, specielt de 11 år taget i betragtning. Fordelen er til gengæld, at du får noget mere plads og komfort og en 1,6-liters benzinmotor med 120 hestekræfter, regnsensor, klimaanlæg og fartpilot. Samtidig er bilen er nysynet og sælges af en forhandler, så du har seks måneders garanti.
Køb brugt og kør gratis i to år
Sidste bil er en Fiat Panda fra 2015. Det har kørt bare 44.000 kilometer, så den særlige Twinair-motor er nærmest kun kørt til. Trods en lettere bøjet forreste nummerplade kan man glæde sig over, at bilen er synet i juli 2019, og så er den til lige undervognsbehandlet. Prisen er lige præcis 50.000 kroner eller under halvdelen af nyprisen, da den blev solgt i 2015.