Elbilproducent Maxus etablerer sig i Danmark med indtil videre tre modeller: Maxus EV80 er en el-varebil, der kan transportere mere end ti kubikmeter med en rækkevidde på op til 200 kilometer. Samtidig lanceres den mindre e-Deliver 3. Den første personbil, Maxus Euniq MPV, lanceres efter sommerferien.

"Interessen for elbiler vokser støt, men de varebiler, der findes på markedet i dag, er dyre og har en begrænset rækkevidde på en opladning. Her kan Maxus udfylde det behov," siger Steffen Vilstrup der er Country Manager for den kinesiske elbilproducent Maxus. Han har mange års erfaring inden for bilindustrien og har blandt andet fungeret som regionschef for FCA (FIAT, Jeep og Alfa Romeo) i Danmark.

"Alle, der er aktive inden for bilindustrien, er opmærksomme på, at benzin- og dieseloperationer ubønhørligt er ved at blive udskiftet, men indtil videre er emissionsfrie biler et marginalt fænomen for de få, der har råd, og af de over en halv million varebiler, der i øjeblikket ruller på vores veje, er kun få elektriske. Jeg tror Maxus kan ændre det," håber Steffen Vilstrup.

Se el- og hybridbiler til salg på biltorvet.dk her.

Maxus er et datterselskab af SAIC (Shanghai Automotive Industry Corporation), der producerer syv millioner biler årligt. Det gør selskabet til Kinas største - og verdens syvende - største bilproducent.

Sætter strøm til tre modeller
I Danmark skal varebilen Maxus EV80 konkurrere i samme segment som Mercedes Sprinter og Volkswagen Crafter.

Den mindre Maxus e-Deliver 3 findes i to størrelser, 4,8 og 6,3 kubikmeter, med to forskellige batteripakker, 35 og 52,5 kWt.

Personbilen Euniq er en MPV med syv sæder og en rækkevidde på 325 kilometer.

Priser er endnu ikke klar. 

"Jeg tror, Maxus har gode muligheder for, at etablere sig på det danske marked, ikke mindst om nogle mdr, hvor vi kommer med vores personbiler. Det bliver spændende at tage del i denne rejse og jeg vil gerne bidrage med min erfaring fra den ”gamle verden”, til den nye klimavenlige æra i bilbranchen," siger Steffen Vilstrup.

Se modellerne på Maxus Danmarks hjemmeside.


FAKTA

Maxus har været etableret i Norge siden 2018, hvor IKEA blandt andet bruger Maxus EV80 til leveringer i Oslo-området. I Sverige testes Maxus EV80 af en række vognmænd, inklusive Widrikssons og Bring Sweden.
Maxus har hidtil solgt over 800 e-Deliver 3 i Norge og Sverige.
Maxus ejes af SAIC, der er partner i verdens største producent af elbilbatterier, CATL (Contemporary Amperex Technology Ltd), er batteriets fremtidige leveringskapacitet sikret.

RSA, Rutebileiernes Standardiserings Aksjeselskap er importør for Maxus i de nordiske lande. I Norge er 50 forhandlere allerede i drift, og siden starten i Sverige er yderligere 20 forhandlere klar. RSA blev grundlagt i 1936 med hovedkontor i Drammen, Norge. Foruden Maxus importerer RSA også Suzuki, Isuzu og BYD. Virksomheden har en detailhandelskæde i Norge med 11 forhandlere og sit eget reservedelslager på 11.000 m2 som håndterer de nordiske lande. I Danmark er forhandlernettet på 16 stk. fordelt over hele landet. Se dem her.  

DET VIDSTE DU IKKE - MAXUS var engang britisk
Det er ikke første gang Maxus har været i Danmark - tilbage i 00'erne kunne man også få en Maxus-varevogn, lavet af britiske LDV limited, der havde rødder i hedengange Leyland. Firmaet kæmpede med finanserne og blev solgt til russiske GAZ, som lidt glemte at skyde penge i foretagendet, så det skrantede bilmærke blev videresolgt til kinesiske SAIC i 2010, og fra 2016 kunne man igen få MAXUS i England og nu i 2020 altså også igen i Danmark.