Den underholdende og yderst heftige Mazda 3 MPS, kommer også til at nyde godt af 3'erens nye look. På den kommende biludstilling i Geneve, viser Mazda, hvordan det nye vidunder kommer til at tage sig ud. Stylingen er blevet mere aggressiv og specialt den store indsugning i motorhjelmen får MPS'eren til at se godt ud. Indsugningen har dog også en funktion, nemlig at sende masser af luft ned til den 2,3 liters turbomotor, der i nyeste dress forventes at få op imod 280 hk.


Mazda introducerer ved samme lejlighed også en "i-stop" model af den nye 3'er. Med denne teknologi følger Mazda trenden og laver en bil, hvor motoren går ud, når man holder stille i f.eks. et lyskryds. På denne måde sparer man brændstof og udleder ikke så meget CO2.


Vi ser frem til at teste begge modeller engang i 2009.