Danske motorjournalister har valgt den nye Ford Transit til Årets Varebil i Danmark 2007.

Ballerup d. 13. november 2006 - Den nye Transit er en succes for Ford. I september blev Ford Transit kåret som Van of the Year i Europa, og nu er Transit også løbet med titlen som Årets Varebil i Danmark 2007. Med 22 point ned til nummer to blev den nye Ford Transit en sikker vinder af titlen efter et tæt opgør blandt alle nyhederne inden for kategorien af varebiler.

Transit blev udvalgt som vinder af Årets Varebil i Danmark af en jury bestående af medlemmer fra MKD (Motorjournalisternes Klub Danmark) med varebiler som speciale.

Begrundelserne for sejren var blandt andet et højt sikkerheds- og komfortniveau, som f.eks. ESP, der er standard fra 1. januar 2007. Sikkerhedsudstyret til beskyttelse af fører og passagerer er meget lig det, som ses i de nyeste personbiler, der er f.eks. mulighed for airbags i både fører- og passagerside, ABS bremser, selestrammere og solide sæder med nakkestøtter.

Den nye Transit blev rost for sit personbilslignende interiør. Dette er med til, at gøre kabinen til et komfortabelt sted at opholde sig igennem en hel arbejdsdag takket være et lavt støjniveau.

Nye og brugbare detaljer i Ford Transit som f.eks. det dobbelte batteri, der sikre start under alle forhold og i al slags vejr, var også med til at sikre førstepladsen. At batteriet i startnøglen oplades under kørslen betyder, at nøglen aldrig løber tør for strøm og dermed umuliggør brugen af fjernbetjeningen til aflåsning af dørene. En praktisk detalje de mange kurer- og transportfirmaer, der bruger centrallåsen mange gange dagligt, er taknemmelig for.

Den nye Transit har en rummelig kabine. Handskerummet har plads til A4- samt hængemapper, der er et indbygget foldebord til pc'en, to stk. 12 V strømudtag og masser af forskellige opbevaringsrum. Førersædet er 8-vejs justérbart med varme og armlæn.

Fleksibilitet er et klart kendetegn ved Transit, der fås med både forhjulstræk og baghjulstræk, og nu også firehjulstræk. Der er mulighed for at vælge mellem tre akselafstande, fire totallængder og varerummets volumen spænder fra 6,55 og 14,30 kubikmeter afhængigt af version.

Billigste udgave af den nye Transit er 280S Van med 2,2 TDCi turbodieselmotor på 85 hk med ESP, der fås til priser fra 158.100 kr. plus moms.

Udbuddet af nyheder var i år større end sædvanligt og konkurrencen dermed hårdere. Alle producenter af kassevogne, og dermed de traditionelle konkurrenter til Transit kan som Ford fremvise helt nye varebiler til modelår 2007.

Resultat:

1. Ford Transit 88 point

2. VW Crafter 66 point

3. Mercedes Sprinter 46 point