Danskerne betalte sidste år næsten én milliard kroner i parkering. Det er så god en forretning, at de mange penge nu får lov at blive i landets kommunekasser. FDM mener parkering er blevet en ekstra skat.
Sidste år tjente landets kommuner 971 millioner kroner fra parkering. Og en stor del af de penge får stik mod intentionen lov at blive liggende i kommunekasserne. Det kan FDM berette om nu. Tal fra Indenrigsministeriet viser nemlig, at kun to kommuner - København og Frederiksberg - har fået modregnet deres p-indtægter i bloktilskuddet fra staten. Kommunerne stod ellers til at skulle aflevere 70 procent af deres p-indtægter til staten, inden et politisk flertal i maj i år ændrede loven.
Smarte apps der gør bilturen lettere
I stedet er der nu indført et loft over kommunernes indtægter fra betalingsparkering på 320 kroner per indbygger. Kun beløb, der ligger over loftet, vil blive modregnet i bloktilskuddet. Det betyder, at kun to kommuner i år er blevet modregnet. Københavns Kommune er blevet modregnet 273 millioner kroner, mens Frederiksberg Kommune er blevet modregnet 12 millioner kroner.
Årets Bil 2021 – her er finalisterne!
Hvorfor loftet lige præcis er 320 kroner pr. indbygger, er uvist. Men det faktum, at kun to kommuner modregnes, viser, at beløbet er for højt, og at kommunerne dermed igen har motivation til at tjene penge på parkering. Dermed forbliver parkering en ekstra skat for bilisterne, som ellers betaler rigeligt, siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.
300 millioner i bøder
Det var den tidligere VKLA-regering, der i 2018 vedtog, at 70 procent af kommunernes p-indtægter skulle modregnes. Argumentet var, at man ville forhindre, at betalingsparkering blev en pengemaskine for kommunerne. To tredjedele af kommunernes p-indtægter stammer fra betalingsparkering. Af de 971 millioner kroner, kommuner fik ind fra parkering i 2019, kom de 669 millioner kroner herfra, mens resten kom fra parkeringskontrol, populært kaldet p-bøder. Når man fra politisk side igen valgte at ændre loven, skete det blandt andet med henvisning til, at det for flere kommuner ikke længere kunne betale sig at opkræve betaling for parkering.
FDM: Sikkerhedssystemer kan give falsk tryghed i nye biler
Det argument er en ren tilståelsessag, som bekræfter os i vores kritik af, at parkering netop er blevet en ekstra skat. Vi har fuld forståelse for, at det i nogle kommuner kan være nødvendigt at regulere trafikken med blandt andet betalingsparkering og parkeringskontrol. Men hvis det er så vigtigt, kan man spørge, hvorfor det ikke må koste noget? Det skylder kommunerne et svar på, siger Dennis Lange, og tilføjer:
For os er det ikke afgørende, i hvilken kasse p-indtægterne ender. Det afgørende er, at de går til flere og bedre parkeringsfaciliteter ude i kommunerne. Men vi kan konstatere, at pengene går til næsten alt andet end parkering.
Ny undersøgelse: Infotainmentsystemer påvirker bilister værre end cannabis
Mens der er sat loft over indtægter fra betalingsparkering, skal kommunerne fortsat aflevere halvdelen af indtægterne fra p-afgifter til politiet. Den anden halvdel kan de selv beholde.