Den nye C30, kompakt Volvo pakket med køreglæde og førsteklasses sikkerhed
Sportsligt chassis og stærke motorer giver dynamiske køreegenskaber
Komfortabel og fleksibel
Lydanlæg i verdensklasse
Sikkerhedsløsninger, der giver klassens bedste sikkerhed
God brændstoføkonomi: 1,6 liter diesel kører 20,4 kilometer på literen
Den nye Volvo C30 er den mindste og mest markante bil i Volvo-programmet. Med et kompakt og robust karrosseri, sportsligt chassis og stærke motorer giver den en særdeles dynamisk køreoplevelse.
Interiøret, som er funktionelt designet med en række smarte detaljer, byder på uventet høj komfort og fleksibilitet, ikke mindst på bagsædet. Og ligesom de øvrige Volvo-modeller er C30 udviklet til at være meget sikker at køre i. Målet er: Bedst i klassen!
"Den kompakte form har ikke forhindret os i at indbygge en stor del af det bedste fra de større Volvo-biler," siger Håkan Abrahamsson, projektleder for C30. "Også den mindste Volvo skal give det rigtige indtryk af, at man står over for en luksuriøs bil, i alle henseender. Det gælder ikke bare udseende og kvalitet, men lige så meget hvordan den er at køre og anvende i det hele taget. Meningen er, at Volvo C30 skal appellere til mennesker, som elsker at køre bil".
Smidig og sportslig at køre
Takket være sin kompakte størrelse og gennemtænkte design er Volvo C30 meget smidig at håndtere, selv når pladsen er trang. I øvrigt er den bygget efter samme principper som de øvrige Volvo-modeller. Et kompakt og solidt karrosseri, stor sporvidde og relativt lang akselafstand medvirker til at give stabile og inspirerende køreegenskaber. Chassis'et med MacPherson forhjulsophængning og Multilink-bagaksel er optimeret for at give stor køreglæde. En sænket sportsundervogn kan vælges som ekstraudstyr.
Stort udvalg af effektive motorer
Volvo C30 kan udstyres med fire- eller femcylindrede motorer, benzin eller diesel, fra 1,6 til 2,5 liter.
"Takket være det sportslige chassis og bilens relativt lave vægt opleves den som sportslig selv med en 1,6 liter motor," siger Håkan Abrahamsson. "Og motorprogrammet tilgodeser alle kundebehov".
Alle motorer har fireventilet teknik og dobbelte overliggende knastaksler, hvilket medvirker til hurtig reaktion og gode egenskaber ved høje hastigheder. Den største benzinmotor (T5) er turboladet og har et meget højt og jævnt drejningsmoment fra lave til høje omdrejninger (320 Nm fra 1500 til 4800 o/min). Det giver Volvo C30 både hurtig reaktion og acceleration.
Motorfakta i korte træk:
For at give bedste mulig sikkerhed og plads indvendig er alle motorer ekstremt kompakte og tværstillede i motorrummet
Turboteknik anvendes i T5-motoren og alle dieselmotorer for bedst mulig ydelse
Sekstrins manuel gearkasse kan leveres til T5-motoren
Femtrins automatgearkasse med Geartronic kan leveres til de femcylindrede benzinmotorer
Partikelfilter er standard på alle dieselmotorer
1,6D, den mindste dieselmotor, har et meget lavt brændstofforbrug, 20,4 kilometer på literen
Rummelig kabine
På trods af den kompakte størrelse har Volvo C30 en meget komfortabel og fleksibel kabine med plads til fire voksne og en overraskende fornemmelse af, at man befinder sig i en stor bil. Forsæderne er ergonomisk udformede og giver en korrekt og meget afslappet siddestilling. Forsæderne er nemme at køre frem og tilbage, hvilket letter adgangen til bagsædet. Også B-stolpernes udformning med afrundede hjørner bidrager til den bekvemme indstigning.
Bagsædet har to separate sæder. Et nedfældbart armlæn giver større komfort. Sæderne er trukket ind mod bilens midte for at give plads og godt udsyn fremad. Det giver samtidig plads til opbevaring i sidepanelerne. Desuden gør den centrerede sædeplacering det lettere at kommunikere med forsædepassagererne.
De bageste ryglæn kan nedfældes hver for sig. Dette gøres let, hvad enten man står bag bilen eller nedfælder dem inde fra kabinen.
Glas-bagklappen er meget smidig og let at manøvrere. Den giver god adgang til bagagerummet. For at man ikke kan se ind i bagagerummet, findes to typer bagagegardin: et blødt og et hårdt.
Lyd i verdensklasse
"Vi har valgt at give C30 et af verdens allerbedste fabriksmonterede lydanlæg," siger Håkan Abrahamsson. "Og det har vist sig, at det specielle karrosseri med brede døre og dybe sidepaneler bagi tilfører lyden en ekstra dimension med ekstremt dyb og kraftfuld basgengivning".
Tre niveauer lydanlæg af vælge imellem
Performance – med forstærkere på 4 x 20 W og fire højttalere (standard i bilen).
High Performance, med forstærkere på 4 x 40 W og otte højttalere (merpris: 9.996,- kr.).
Premium Sound, med digital klasse D forstærker med ICE Power teknik fra Alpine, udgangseffekt på 5 x 130 W, Dolby® Pro Logic II Surround og ti højttalere fra danske Dynaudio (merpris: 22.996,-).
Sportslige og sikre køreegenskaber
"At Volvo C30 er sjov og stimulerende at køre, skyldes de kontrollerede karrosseribevægelser, den hurtige ratreaktion og de forudsigelige egenskaber," siger Håkan Abrahamsson. "Det betyder, at bilen er let at kontrollere også i uventede situationer, hvilket medvirker til at gøre den mere sikker at køre i."
Ud over de forudsigelige køreegenskaber er udsynet af stor betydning for den forebyggende sikkerhed, og her medvirker det slanke karrosseridesign til at skabe godt udsyn hele vejen rundt. Samtidig giver den avanceret karrosseristruktur en meget effektiv beskyttelse ved en eventuel kollision.
"Selv om C30 er 22 centimeter kortere end Volvo S40-modellen, er sikkerhedsniveauet det samme, også når det gælder en kollision bagfra," siger Håkan Abrahamsson.
Herudover er alle C30 modellerne naturligvis udstyret med alt i sikkerhedsudstyr, såsom DSTC, seks airbags (front, side og gardin), selestrammere og trepunktseler på alle siddepladser og WHIPS-antipiskesmældsbeskyttelse i forsæderne.
IDIS er standard
Risikoen for, at føreren bliver distraheret af uvedkommende information i stressede trafiksituationer er mindsket, fordi Volvo C30 er standardudstyret med IDIS (Intelligent Driver Information System).
IDIS er et elektronisk informationsysstem, som løbende aflæser visse af bilens funktioner, såsom ratbevægelser, speederens bevægelser, blinklys og opbremsing. Informationerne bearbejdes, og når belastningen når et vist niveau, tilbageholdes informationer, som ikke har betydning for sikkerheden, f.eks. tekstmeddelelser eller indkommende samtaler til den integrerede telefon, indtil køresituationen er mindre hektisk for føreren.