Coronakrisen har fået os til at opdage fordelene ved en hjemlig ferie på hjul. Salget af autocampere er steget med næsten 39 procent i årets første fire måneder.

De klassiske kør-selv destinationer i Norditalien, Spanien og Frankrig bliver mere og mere urealistiske at nå denne sommer. Det kan vi takke coronakrisen for, så mange kigger i stedet på en kør selv-ferie i Danmark, og noget tyder på, at man ikke vil nøjes med en almindelig campingferie i Danmark. I stedet skal det være en autocamper ferie. I hvert fald er salget af autocampere nærmest eksploderet.

En sommer på hjul - Volkswagen Grand California

Hvis man sammenligner salget for de første fem måneder af 2020, så er det steget med 38,95 procent i forhold til året før. Det skal dog ses i forhold til, at der kun blev solgt 267 autocampere fra januar til maj 2019, mens det i år er 371 biler. Hos Campingparken, en stor autocamper-forhandler i Herning, kan direktør Christian Lauridsen sagtens mærke en øget interesse og salg som følge af coronakrisen.

Vi ser andre typer, end vi plejer købe en autocamper, uddyber han.

Og kigger man tallene igennem, ser man, at Volkswagen tager førertrøjen med den mest solgte autocamper, California. Her er salget steget med 65 procent, så man alene har solgt 96 biler i år. Det betyder, at autocamperen har solgt bedre end almindelige personbiler som Opel Insignia, Honda Civic, Fiat Panda og Mini Cooper i samme periode. Men pressechef hos Volkswagen Danmark, Thomas Hjortshøj, tror ikke på, at det stigende salg kun kan tilskrives coronakrisen.

Fra Ærø til Hanstholm i VW California

Vi har gennem de sidste par år oplevet en øget interesse for California, og specielt vores California Stay-kampagne i sommeren 2019 gav meget opmærksomhed omkring bilen. Den markante fremgang i salget i 2020 kan i høj grad tilskrives introduktionen af den nye California 6.1. Vi kan ikke konstatere en direkte afledt effekt af coronakrisen i forhold til salgsfremgangen, men det er ikke utænkeligt, at nogen mennesker kan se fordelen ved at have sit eget ”hotelværelse” på hjul i disse tider.

Coronacamping
I Dansk Camping Union, som er en interesseorganisation, der har omkring 50.000 medlemmer og 22 campingpladser i Danmark, kan man også mærke en stigende interesse for campingferie i Danmark. Det forklarer landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

Drømmen om det frie liv - kør-selv ferie i Norge

Trafikken på vores hjemmeside er steget med 42 procent, så vi nu har otte millioner sidevisninger. Så det er helt sikkert, at corona også er medvirkende til, at camping i Danmark er blevet mere populært. Men det er en trend, vi så starte allerede sidste år. Mange familier har fundet ud af, hvor lidt der skal til, for egentlig er det vigtigste jo hygge og nærvær, og det behøver man ikke et stort krydstogtskib eller sydlandsk resort for at opleve. Så jeg tror specielt, coronakrisen har været med til at sætte fokus på det nære og simple.

Anne-Vibeke Isaksen forklarer, at man har ændret måden, man registrerer besøgende på DCU’s campingpladser, for indtil nu har man ikke kunne opgøre de besøgende efter typer. Men de bekræfter, at de ser flere og flere autocampere.