VW har tidligere lavet specialversioner af deres heftige pickup truck Amarok. Nu introduceres Amarok Ultimate, der ifølge VW har det hele og lidt mere til…
Det der adskiller Ultimate fra de andre Amarok-modeller er udstyret. Her er bl.a. LED-kørelys standard, som også kan kombineres med Bi-xenon forlygter.
Designmæssigt skiller Ultimate sig også ud, ved bl.a. at have spejlhuse i krom, 19” Aragonit alu-fælge, sølvlakeret afdækningspanel under frontkofangeren og sidebars i krom.
På den tekniske side har Ultimate bakkamera, multifunktionsrat, el-klapbare-sidespejle, navigation, alcantara sæder og tyverialarm.
Ultimate pakken koster knap 55.000,- + moms og kan fås i kombination med en 140 hk eller 180 hk dieselmotor på 2,0 liter. Topmodellen er udstyret med en lækker 8-trins automatgearkasse og kan tilbydes med baghjulstræk eller to forskellige udgaver af VW’s 4Motion firehjulstræk.