Finalefeltet til Årets Bil i Danmark 2024 er klar og det er en blandet flok.
Starter vi alfabetisk, finder vi den velkørende BMW i5, som stillede op i to versioner, eDrive40 med 340 elektriske hestekræfter til en pris af 583.000 koner og en 1.080.500 kroner dyr M60 xDrive med sindssyge 601 hestekræfter. Vognen er typisk BMW’sk vældig dynamisk, men også en stille luksusbil og afleverer sine mange kræfter på en overlegen måde, mens interiøret er i vanlig god kvalitet for det tyske premiummærke, der også tilbyder i5’eren med diverse benzinmotorer.
Billigbilen
Næste skud er i en anden prisklasse må man sige - Vel savner BYD Dolphin raffinerement, hvor de 204 hestekræfter syntes alt for meget at overføre for de stakkels forhjul. Den laver hjulspin i hvert eneste sving og altid når vejen er våd. Giver du fuld gas på en våd vej ved 50 km/t, får den først fat ved lige under 100 km/t. Den savner også mulighed for anhængertræk. Men bortset fra det, er den vildt sjov at køre, og betjening, udstyr, samt pladsforhold er fornemme til prisen på de rørende 230.000 kroner. Den har biltorvet.dk allerede haft til test, så der kommer en artikel ud snart.
Årets bil 2024 - hvem skal vinde?
Så har vi Hyundai Kona, der fås i benzinvarianter, men også en glimrende eliblsversion til 364.995 kroner, der med et nyt design og flot interiør, samt forudsigelige køreegenskaber, og 217 hestekræfter charmerede juryen. Du kan læse vores anmeldelse af den østrigsk byggede elbil her: Den nye Hyundai Kona kan lave kaffe.
Lidt en stor overraskelse, eller måske ikke for biltorvets jurymedlem, der også havde stemt på den, er Kia EV9, et lokum af en kassevogn, som vi ikke må fortælle om, hvordan kører, fordi den stadig er ret ny. Men kvalitetsfornemmelsen, pladsforhold og køregenskaberne er som en langt dyrere bil, trods den ikke er billig – 674.900 kroner står testbilen i med 384 hk.
Hyundai Kona - det koreanske kinderæg vinder Årets Brugtbil 2023
Ællingeplugin er blevet smuk svane
Toyota Prius er der ingen som griner ad længere, men den er gået fra at være en forpjusket grim ælling til en smuk svane – det nye kileformede design er tæskelækkert, og som den eneste i finalen, er det en plugin-hybrid, med en 2,0 liter benziner med 152 hk, der sammen med en elmotor med 160 hk leverer sammenlagt 223 hk. Det sker med et såkaldt milliongear, der ikke er nogen favorit blandt racerkørerer, men til daglig Brugsenkørsel og al anden kørsel faktisk, fungerer systemet i de nyeste versioner ganske glimrende. Interiøret er også ganske friskt, med et instrumenthus, der består af en lille skærm, et dybt rat, og en meget lille gearstang på den forhøjede midterkonsol, så den er i albuehøjde, og det giver en tilbagelænet kørestil.
Rydder hele bordet – VW ID. Buzz Cargo vinder også Årets Varebil 2023
Og så kunne det betale sig for VW at have arbejdet hårdt for at få ID.7 til landet før den officielle verdenspresse fik lov, for nu er den minsandten i finalen. Det er en stor og lang coupé, der også kommer som stationcar (som i al hemmelighed også var med, men uha, det er næsten forbudt bare at nævne det – den stod aflåst i et rum for nedblændede vinduer, og intet må vi sige om den, andet end, at vi syntes, den er pænere som stationcar).
ID.7 kommer til at koste fra 479.995 kroner og har 286 hk, og som de andre nye ID’ere, Tiguan, Passat, ratgear og 12,9 tommer skærm med det nyeste infotainmentsystem. Hvordan den kører, må vi ikke gå i detaljer med, men kender du en folkevogn, afviger den ikke fra det forventede niveau.
Kom tættere på den elektriske Passat – alt om VW ID.7
Ny Passat klar til 50 års jubilæet - får paraply og kæmpekabine
Ambitiøs kineser
Endnu en stor bil og lidt en overraskelse fra Kina var Xpeng, hvor det var den store SUV G9, og ikke den billigere sedan-model P7 til 400.000 kroner, som røg i finalen. G9 koster fra 479.900 kroner og byder på flot kvalitet og stærke elmotorer på enten 313 hk eller Performance med hele 551 hk, og den er altså vild, som i nakkeknækkende accelerationsvild. Men det er jo en transportcontainer, ikke en sportsvogn og har derfor indvendigt masser af plads, hvor også kabinen er vild – testversionen havde et fedt Dynaudio-anlæg, hvor diskanten er små tårne i kabinen. Det ser ret dyrt og lækkert ud, men følger med i en pakke til 29.990 kroner, hvor man bl.a. også får lækre elektriske sæder med massage med. Den topudstyrede version kostede med udstyr 679.724 kroner, så den kan også være en dyr bil, hvis man ønsker det. Værd at bemærke er fartpiloten, eller hvad man skal kalde det, for den viser altid i instrumenthusets skærm, hvad den ser, med en fin forenklet grafik på hvid baggrund. Den viser trafikken, fra biler til fodgængere næsten så præcist, at du kan skelne bilmodellerne.
Kineserne kommer: fantastisk udstilling af elbiler viste mange Danmarkspremierer
Biltorvets favoritter
Vi må med skam erkende at alle tre biler fra det kinesiske mærke BYD var favoritter, mest fordi man bare får utroligt meget bil for pengene.
Udover Dolphin’en, som røg i finalen, byder de andre BYD’er på lidt af samme skuffe, man får meget spas for sine 285.000 kroner i mellem-SUV’en Atto3, der er designet som en mellemting mellem en amerikansk diner og et musikinstrument. Men ellers igen lækker kabine i kvalitetsmaterialer, masser af udstyr og plads. I trekløveret er Seal med sine 350.000 kroner næsten dyr, men slet ikke, når man sammnenligner med konkurrenterne. Undervognen er anderledes fast og sportsligt, og den føles som en meget dyrere bil, mens kabinen også er mere alvorlig, uden det skøre spræl lillebrødrende har.
Her er måske den billige elbil vi alle har ventet på
Vi havde også Hyundai Ioniq6 med på listen, selv om designet med den meget skrånende coupé-bagende skiller vandende, men elbilen, der i øvrigt har vundet Årets bil i verden, byder på god plads, fin kabine, og pga. designet en lang rækkevidde på op til 612 km. Den starter ved 364.995 kroner for en baghjulstrukket 151 hk-version og ender ved en 325 hk stærk firehjulstrukket til lige over en halv million kroner.
Udover dette var biltorvet på linje med resten af juryen, der består af medlemmer af foreningen Danske Motorjournalister, tidligere MKD, som alle biltorvets journalister er medlemmer af.