Tid igen til hjulskifte, og måske er du også på jagt efter et par fede alufælge eller blot nogle hjul at skifte med. Men der er stor forskel på hjul, så hvilke fælge passer til hvilke biler? Her får du en fælgguide og gode tips til hjulskift.
Når temperaturen er over syv grader, er det tid for sommerdæk. Det anbefaler Rådet for større Dæksikkerhed. Mange vælger at lade deres lokale forhandler eller værksted klare både opmagasinering og skift af hjul, mens andre foretrækker at bøvle med øvelsen selv – hvordan du gør det bedst, har vi lavet en video om. Husk dog, at hvis din bil har automatisk dæktrykskontrol af typen TMPS, så er det ikke sikkert, du selv kan nulstille systemet – kør til din mekaniker.
Men hvad skal du kigge efter, hvis du vil købe et par nye eller brugte fælge til din vogn? En del biler passer nemlig hjul sammen, mens andre slet ikke gør det.
Her er rækken af ting, du skal kigge efter:
- Antal huller til bolte
- Afstanden mellem hullerne
- Størrelse på hullet i midten af fælgen
- Indpresningsdybde
- Bredde
- Diameter
- Rulleomkreds
Hvis alt dette passer til din bil kan du trygt sætte dine nye fælge på. Her kører vi alle trin igennem:
Antal huller
Kan være til tre, fire eller fem bolte.
Afstand mellem huller
Kaldes for krydsmål. Det angives som diameteren på den cirkel, der kan tegnes gennem midten af alle huller og angives i mm typisk sammen med antal huller.
Fx:
4x108 – betyder, der er fire huller med en indbyrdes diameter mellem dem på 108 mm.
5x110 – betyder, der er fem huller med en indbyrdes diameter mellem dem på 110 mm.
Størrelse på hullet i midten
Kaldes for centerhul og er blot diameteren i mm. Fx 65, som angiver at det er 65 mm stort.
Indpresningsdybde
Fælgen monteres ikke lige i midten i forhold til hvor bredt hjulet er. Det er oftest monteret tættere på forsiden af fælgen end bagsiden. Men hvor langt fra midten er det monteret? Det angives i millimeter, og på din bil er det et interval – minimum til et maksimum. Du kan ofte se i instruktionsbogen, hvad din bil må køre. Se skitsen herover.
Hvorfor er det vigtigt? Fordi du ændrer på, hvor bred bilen og belastningen er på ophænget. Det har betydning for slid, sikkerheden og køregenskaberne for bilen.
Indpresningsdybde angives ofte som ET eller e (efter tysk: einprestiefe).
Fx:
ET: 15-27
Det betyder, at du må montere fælge, der har et monteringspunkt 15 mm fra midten til 27 mm fra midten.
På din fælg vil der fx stå:
ET: 21
Det skal så passe i det interval, du må montere på din bil, og det gør det i dette tilfælde.
Bredde og diameter
Bredde angives i tommer ofte med bogstavet J eller med ” bagved tallet.
Fx: 8J eller 8,0”
Det angiver, at bredden er otte tommer. Ofte vil det stå som fx 8x16 – det betyder, at fælgen er otte tommer bredt og 16 tommer i diameter.
Rulleomkreds
Afhænger af din fælgdiameter, og de dæk som er monteret.
Dækstørrelser angives efter en lidt skør måde. Bredden angives i mm. Højden som en procentdel af bredden. Og diameteren angives i tommer – og her er det tale om den indvendige diameter. Forvirringen er total, men sådan er det altså.
Fx
195/60 R15
Angiver bredden til 195 mm. Højden er 60 procent af bredden eller 117 mm, og dækket passer på en fælg på 15 tommer.
Der er restriktioner for, hvor store hjul, du må montere, alt efter hvad bilen er konstrueret til og i forhold til dansk lovgivning – når du ændrer på rulleomkredsen, vil det nemlig påvirke dit speedometer, så det viser enten lidt mere eller lidt mindre. Det maksimale, du må ændre på rulleomkredsen, er fem procent.
Får du lyst til at montere større fælge, skal du altså tilsvarende montere dæk, som ikke er så høje. I disse guides kan du taste dækstørrelser ind og se resultatet:
Den sidstnævnte kan også vise dig den procentvise forskel.
Gør dette først:
Nu ved du, hvad du skal kigge efter, så det første, du gør nu, er, at finde ud af hvad din bil må køre med. Her kan du kigge i instruktionsbogen eller bruge nogle af disse links (ikke alle biler er i katalogerne):
https://www.thansen.dk/bil/daek-og-faelge/
http://www.nysynet.dk/hjuldata.htm
Læs i øvrigt FDM’s guide til fælge her:
https://fdm.dk/alt-om-biler/udstyr-sikkerhed/daek/kob-af-faelge
SPECIELT FOR ALUFÆLGE:
Når du skifter fra en stålfælg som i videoen, men til en alufælg, så vær ekstra opmærksom på dette:
- Du kan ikke bruge de samme hjulbolte, som til stålfælgen. Der er forskel på længden og på bolthovedet.
- Bolte til alufælge er længere, fordi alufælgen er tykkere.
- Bolthovedets størrelse og vinkel på den flade, som skal støtte mod fælgen er anderledes.
Man bruger ofte en såkaldt centreringsring til alufælgene, som sikrer at hjulet sidder i centrum. Det får vi ikke nævnt i videoen.
Og husk så at have låsebolten liggende sammen med dit reservehjul, så du selv eller vejhjælpsmanden kan få skidtet fra hinanden, hvis du en dag skulle punktere.
Når du har monteret hjulet, så kør en lille tur, gerne med lidt sving, flittig brug af bremse og høj fart. Derefter skal du efterspænde boltene. De kan nemlig arbejde sig løse.
God tur og kør forsigtigt - og husk er du den mindste smule usikker på alt det her, så lad de professionelle gøre det.
Men der er jo ingen sne? Alligevel er det nu igen tid til vinterdæk
Se her, hvordan Isabella på fem år tjekker dækmønster.
Lær mere om dæk hos Rådet for Større Dæksikkerhed
Hvorfor skifte til sommerdæk? Derfor.
Den oversete fare: Kører du også med forkert dæktryk?
EKSTRA: KOBBERFEDT ELLER EJ?
I forbindelse med, at der har været meget debat omkring Biltorvets video om at skifte hjul, har vi taget kontakt til både den nuværende og tidligere formand for Dansk Bilbranche Råd (DBR), som er en forening af frie værksteder, samt en maskiningeniør fra bilindustrien.
Først og fremmest, så er det korrekt, at stort set alle bilfabrikker i dag skriver, at man ikke må smøre hjulbolte/møtrikker. Der skelnes i den forbindelse ikke mellem, om det er alufælge eller stålhjul. Der skrives heller ikke noget om, hvorvidt det er gevindet eller anlægsfladen eller begge dele, der ikke må smøres.
Formanden for DBR, Henrik Jensen, mener dog, det stadig er god latin at smøre bolte, vel vidende, at det strider imod alle anbefalinger. Virkeligheden er, at når hjulboltene/møtrikkerne ikke er smurte, er de ofte næsten umulige at afmontere, og der er altid risiko for, at gevindet følger med ud ved demontering. Ved montering risikerer man, at bolten/møtrikken "brænder" fast på gevindet, før korrekt tilspænding er nået, hvilket vil betyde, at hjulet ikke er spændt korrekt.
Modsat vil smøring af gevind medføre en ganske smule mere spændkraft på bolten, fordi friktionen er lidt mindre ved drejning af bolten.
Praksis viser, at smøring kan have en fordel, når boltene skal sidde fastspændt i lang tid og er udsat for vejrligets påvirkning, særligt når man efterfølgende gerne vil kunne løsne boltene med de ret primitive værktøjer, der følger med bilen.
Tilspændingsmomentet er i praksis ens, uanset om boltene er smurt eller tør. Typisk er tilspændingsmomentet baseret på 90 procent udnyttelse af boltematerialets styrke.
Der er teoretisk en forskel på ca. 2,0 procent mellem tørre og smurte bolte. Da tilspændingsmomentet typisk ligger omkring 110 Nm ville det betyde en forskel på ca 2,2 Nm, hvilket er mindre end tolerancen på momentnøglen og ikke mindst de forskelle i hastigheden, hvormed man drejer boltene (fx en luftnøgle vs hjulnøgle).