Der er penge at spare på sjove biler, for fra årsskiftet bliver en hel årgang biler automatisk veteranbiler. Vi gennemgår årgang 1984 for de sjoveste og fedeste modeller.
Kalenderen viser 2019, og selvom den sidste rest champagne dårligt har forladt kroppen, er det på tide at se frem – og tilbage. Et nyt kalenderår betyder nemlig en ny årgang af biler, som bliver veteranbiler med alle de fordele, det indebærer. Vi tager et kig på årgang 1984, men først lidt om reglerne for veteranbiler.
Den allerstørste fordel ved veteranbiler er, at du kun skal betale en fjerdedel af vægtafgiften, når bilen fylder 35 år. Du skal ikke gøre noget selv, for afgiften sættes automatisk ned, hvis bilen ikke er teknisk ændret siden første registrering. Den næste fordel er, at bilen kun skal til syn hvert ottende år. Er bilen fyldt 30 år, kan du allerede her registrere bilen som veteranbil, så skal du stadig betale fuld vægtafgift, men bilen skal først synes igen, når den bliver 35 år. Det skyldes, at veteranbiler kun må bruges lejlighedsvist, som det hedder sig, og at de ikke må benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, transport af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden fører. Nok om reglerne – lad os kigge på de mange spændende biler, som i år bliver veteranbiler.
Alfa Romeo 90
Hånden på hjertet skal man nok være noget af en alfist, for rigtig at have et blødt punkt for 90. Den havde en relativt kort produktionsperiode fra 1984 til 1987, og kun 56.428 biler blev produceret. Sammenlignet med modeller som Alfetta, Giulietta og 75, er 90 overset, måske på grund af designet, som er generisk i forhold til nogle af Alfa’s store succeser.
Teknisk er bilen dog interessant, fordi den, ligesom det italienske mærkes øvrige modeller i samtiden, havde transaksel, hvor gearkasse og baghjulstræk var bygget sammen. Det er en avanceret opbygning, som giver en meget fordelagtig vægtfordeling.
Ferrari 288 GTO
Vi har desværre ikke nogen 288 GTO’er til salg på Biltorvet – det er faktisk svært at forestille sig, at en 288 GTO nogensinde har rørt dansk grund. Modellen er nemlig helt unik og næsten lige så speciel som den sagnomspundne Ferrari F40 – det var nemlig her, Ferrari fik øjnende op for turbomotorens muligheder.
288 GTO blev til, fordi Ferrari ville deltage i en ny type Gruppe B-racerløb i starten af 80’erne og for at deltage, krævede det, at der blev bygget mindst 200 gadebiler. Så Ferrari byggede i alt 272 biler, og navnet GTO står for Gran Turismo Omologata, som er italiensk for homologering. Desværre blev løbsserien aldrig til noget, og måske derfor har 288 GTO levet et liv i skyggen af større ikoner fra det italienske mærke.
Bilen er baseret på 308 GTB, og kan til forveksling ligne den, men skærmene er meget bredere for at have plads til fede Goodyear-dæk, og så har GTO fire lygter i fronten. Motoren, som ligger på tværs i 308 GTB, ligger her på langs for at give plads til to store turboladere og deres intercoolere. I alt ydede den 2,9-liters V8’er 400 hestekræfter, og blev således forløberen til F40.
288 GTO vejer 240 kilo mindre end donerbilen, fordi de fleste karrosseridele er bygget i glasfiber, mens taget og motorhjelmen var bygget i kulfiber. Topfarten var 304 km/t, og 100 km/t blev rundet på 4,9 sekunder, hvilket gjorde den til den hurtigste serieproducerede bil det år.
Ferrari Testarossa
I denne nytårskavalkade har vi hele to Ferrari’er med. Testarossa er en af mærkets mest kendte modeller, og samtidig en af de mest populære modeller – der er bygget næsten 10.000 biler, så det er faktisk realistisk at finde et eksemplar.
Se denne flotte Ferrari Testarossa til salg på Biltorvet
Testarossa betyder direkte oversat rødtop eller rødhåret, fordi de to topdæksler på motoren er lakeret røde. Selve motoren er en 4,9-liters 12-cylindret boxermotor – den sidste Ferrari har lavet. Motoren, som gav bilen et meget lavt tyngdepunkt, ydede 390 hestekræfter, så 0 til 100 km/t kunne overstås på 5,3 sekunder, mens topfarten er 290 km/t.
Designet var kreeret af Pininfarina og startede en trend, som andre producenter lod sig inspirere sig af helt op til 90'erne. Specielt de to gab bag dørene er karakteristiske, ikke kun fordi de faktisk har en funktion, når de trækker luft ind til kølerne, men åbningerne er afskærmet af gæller, som var et lovkrav i mange lande. Takket være designet, som var aerodynamisk gennemtænkt, var det ikke nødvendigt med nogen form for hækspoiler, og det giver designet et stramt og elegant udtryk, samtidig med, at det er næsten vulgært – bare tag bagfælgene – de måler 10 tommer.
Lancia Thema
I start-80’erne havde Saab, Fiat, Alfa Romeo og Lancia indgået en aftale om at udvikle en fælles platform for større og luksuriøse biler. Saab og Lancia lancerede deres respektive modeller i 1984, men her koncentrerer vi os om Thema, som Lancias model hed. Thema var i samtiden kendt som en af de mest komfortable biler, med høj byggekvalitet og et karrosseri, der var galvaniseret, så det kunne tåle det skandinaviske klima bedre end andre sydeuropæiske biler.
Fra introduktionen fandtes en 2-liters motor med og uden turbo, samt en 2,8-liters V6’er og en 2,5-liters diesel. Den hurtigste af de fire var den 2-liters turbo med 165 hestekræfter, som klarede 100 km/t på 7,2-sekunder – ganske kvikt for en sedan i 1984. I 1986 kom den specielle Thema 8.32, som havde en 2,9-liters V8’er, som kom fra Ferrari, men den må du vente endnu, før den også bliver veteranbil.
Renault Espace
Renault Espace er måske ikke verdens mest sexede biler, men den er én af de første MPV’er – du ved den slags store, rummelige biler, som har plads til hele familien, og som vi var helt tossede med, inden vi blev skyllet bagover af crossover-dilen.
Selvom Renault i dag gerne tager æren, så var tilblivelsen af Espace en rodet affære. Ideen til designet blev født i 70’erne af Fergus Pollock, en engelsk designer som ellers er mest kendt for at have tegnet Jaguare, da han på det tidspunkt arbejdede for Chrysler i Storbritannien. Chrysler ejede Simca, og Simca var i et fællesskab med Matra, så da Chrysler Storbritannien og Simca blev solgt til Peugeot Citroën, fulgte ideen med videre. Men Peugeot Citroën troede ikke på den nye type bil og var bange for, at den blev for dyr, så Matra tog ideen med til Renault, som lancerede modellen i juli 1984.
Så har du brug for en vaskeægte familiebil med plads til det hele i rigtig 80’er stil, som er billig i vægtafgift, så er Espace det oplagte valg.
Saab 9000
Vi har allerede været omkring Type Four platformen, som findes under Lancia Thema, Alfa Romeo 164 og Fiat Croma – og så den svenske stolthed Saab 9000. Teknisk passer mange dele fra Croma og Thema, som eksempelvis dørene, men fordi svenskerne har en særlig ting for sikkerhed, er der indbygget stålprofiler i dørene, som gør dem meget tungere end de italienske søskende. Også fronten er markant anderledes for at forbedre fodgængersikkerheden. Men til forskel fra alle andre Saab-modeller, har 9000 tændingsnøglen siddende oppe ved siden af rattet i stedet for mellem sæderne – sådan må det være, når man arbejder sammen med italienere.
Skoda 130
I 1984 reviderede Skoda deres kompakte model 105/120 med hækmotor og baghjulstræk. Motoren blev forstørret til 1.289 kubik, så den yder 59 hestekræfter, og modellen fik nu navnet Skoda 130. En anden vigtig ændring var, at den tidligere pendulaksel blev erstattet af skråsvingarme, som gjorde køreegenskaberne noget mere moderne.
Toyota MR2
En lille legende og typisk Toyota – avanceret teknik i en kompakt pakke, som faktisk var til at betale. MR2 stod for mid-engine, rear-wheel-drive, 2-seater, fordi motoren, i stedet for at ligge i fronten, lå bag forsæderne. Faktisk var MR2 den første japanske centermotorsportsvogn. I Europa blev den kun solgt med en 1,6-liters benzinmotor, som ydede 124 hestekræfter. Det gjorde den ikke hurtig efter moderne standarder, men den var til gengæld sjov med en lav egenvægt på lige over et ton, og så var undervognen afstemt med hjælp fra en Lotus ingeniør.
Toyota MR2 er indbegrebet af 80’erne, og kombinationen af skudsikker japansk teknik og sjove køreegenskaber gør den lille bil til et oplagt veteranbilsvalg.
Volvo 740
Volvo introducerede 700-serien i 1982, men først i 1984 kom 740, den billige version af storebroren 760. Ideen var, at den skulle erstatte 200-serien, som dog endte med at fortsætte side om side med den nyere model. Valgte du 740, måtte du undvære luksus som automatgear, centrallås og el-opvarmede sidespejle, men du kun stadig få en 740 Turbo, som havde en 2,3-liters firecylindret motor med 177 hestekræfter og 253 Nm.