44.793 biler

Læs mere om Land Rover her

Det britiske bilmærke Land Rover er både verdenskendt og populært blandt bilejere. Bilerne har både været brugt i kongelig tjeneste og militært, og i dag kan de både købes brugt og fra ny i Danmark. Den britiske bilproducent producerer udelukkende firehjulstrækkere. Modellerne Land Rover Defender 90, Land Rover Defender 110 og 130 er alle yderst solide terrængående køretøjer, hvis design minder meget om den første Land Rover, der blev produceret kort efter anden verdenskrig. Produktionen af Land Rover Defender stoppede i 2016, men de kan stadig købes brugt. I dag er mærket særligt kendt for modellen Range Rover, som er en af de førende modeller inden for luksuriøse SUV biler. Range Rover har været på markedet siden 1970, og både den klassiske Range Rover og efterfølgeren Range Rover Sport er i dag en drømmebil for mange med deres dyre karosseri og interiør. Skal din Range Rover købes fra ny, vil den koste omkring 2 millioner kroner eller mere, og derfor bliver Range Rover i Danmark ofte købt som brugt. Foruden den populære Range Rover, Range Rover Sport og den helt nye Range Rover Velar, producerer den britiske bilproducent også modeller som Land Rover Freelander, Range Rover Evoque og Land Rover Discovery. Land Rover Freelander og Land Rover Discovery er mere prægede af personbiler og bliver solgt til en lavere pris end Range Rover. De er dog begge SUV biler i en klasse for sig selv. Som noget nyt har bilproducenten også lanceret hybridmodellen, Range Rover Phev, som også er en SUV bil med et dyrt karosseri og interiør.

Den typiske krigs-jeep fra anden verdenskrig blev inspirationen til konstruktionen af den første model i 1948. Firhjulstrækkeren skilte sig dog ud med et dyrere karosseri i aluminium. Den første prototype havde førersædet placeret i midten, fordi den britiske industri havde et desperat behov for eksportprodukter i efterkrigstiden. Førersædet i prototypen var derfor placeret i midten, så bilen nemmere kunne eksporteres til alle markeder - uanset venstre- eller højrekørsel. Prototypen blev dog langt fra den endelige produktionsmodel, og denne blev produceret med to almindelige sæder foran. Land Rover Series 1 blev navnet for den første produktionsmodel, og den blev markedsført som en erstatning for traktoren. Selvom Series 1 i praksis ikke kunne erstatte traktoren, blev den alligevel solgt med stor succes og til en relativt høj pris. Range Rover blev for første gang lanceret i 1970 som den første Land Rover bil, der var mere end bare et nyttigt køretøj. Range Rover var så stor en succes, at produktionen ikke kunne følge med efterspørgslen. Dengang var brugtvognspriserne derfor dyrere end prisen fra ny. I 1994 opkøbte BMW den britiske bilproducent. BMW var ejer af bilmærket indtil 2000, og i dag ejes de af Ford og er en del af Fors Premier Auto Group sammen med Volvo, Jaguar, Aston Martin og Lincoln.

Det britiske bilmærke har en stor skare af trofaste tilhængere verden over. Både i Norge og Danmark er de nationale Land Rover klubber de største bilmærkeklubber i landet. De første Land Rover biler samt Land Rover Defender har været brugt i militæret. De civile modeller har blot været tilpasset en smule, hvor nogle af dem blandt andet er blevet malet lyserøde til brug i ørkenen. I dag er der dog mindre fokus på produktion af de militære modeller og større fokus på de civile modeller. Det engelske bilmærke har også været brugt af det engelske kongehus. Disse modeller blev også tilpasset, så deres interiør havde en højere standard end de oprindelige modeller.

Indlæser..