47.230 biler

Læs mere om Lotus her

Nyhed
Lotus

Lease dig i himlen med en dansk Caterham

Nogle af de bedste ting kommer i små pakker - Caterham 170 er en af dem. Den har en motor på bare 0,6-liter, men runder alligevel 100 kM/t på under 7 sekunder - og nu kan den leases i Danmark.

Læs nu
Lotus Cars er en engelsk sportbilfabrikant. I dag er Jean-Marc Gales, som er født i Luxembourg, administrerende direktør for virksomheden, efter han i mange år har været stor fan af bilmærket. Kendetegnende ved sportsbilerne er deres meget bemærkelsesværdige og markante design samt sportslige udtryk. Derudover vejer de næsten ingenting sammenlignet med andre sportsbiler. Denne lethed skal gøre sportsbilerne hurtigere, og hurtighed er også drivkraften for både udviklere og administrerende direktør, Jean-Marc Gales. Den engelske sportbilfabrikant er mest af alt kendt for modellen Lotus Elise. Lotus Elise blev lanceret i 1996 med en beskeden vægt à 725 kg. Derudover er Lotus Esprit og Lotus Exige også højt på listen. Den særlige sportsbil er for mange en drømmebil, hvis pris kan være for høj til, at der er råd til at købe den fra ny. Derfor bliver Lotus Cars ofte leaset eller købt som brugt. Køber du denne sportsvogn som brugt, kan den i nogle tilfælde fås til under 500.000 kr.

Den engelske virksomhed blev etableret i 1952 af ingeniør og iværksætter Colin Chapman. I begyndelsen producerede virksomheden primært biler til sportsudøvere. I 1960 blev modellen Lotus Elite LX bygget med det formål at vinde Le Mans med sin 2 L FP motor. Det blev dog Lotus 25, der startede motorsportssuccesen i 1963, da køreren Jim Clark og Team Lotus vandt sit første Formel 1 mesterskab. Desværre døde Jim Clark blot fem år senere, da han kørte galt i en Lotus 48 ved Formel 2. Jim Clark har gjort en fantastisk forskel for bilmærkets tidlige historie, og han mindes stadig i dag, når der udvikles nye modeller. Det er ikke kun Jim Clark, der har gjort sig bemærket i den engelske sportbilfabrikants fantastiske historie. Virksomhedens stifter Colin Chapman er stadig inspirationen for videreudviklingen af bilerne. Han bliver stadig husket for sine berømte ord: “Ved at tilføre kraft bliver du hurtigere på lige veje. Ved at minimere vægten bliver du hurtigere på alle veje, og den tankegang er blevet en del af vores DNA.”

Lotus Cars har før haft sit eget hold i diverse motorsport. I Formel 1 har de for eksempel deltaget under holdnavnet Team Lotus, som havde stor succes. Derudover har de bidraget med forskellige motorer til brug i Formel 1 løb over mange år. Logoet for Lotus Cars forestiller en blød trekant indeholdende fire bogstaver, A, C, B og C. Disse fire bogstaver er initialerne for grundlæggeren af bilmærket, Anthony Colin Bruce Chapman.

Indlæser..