Taxa 4x35 forsøger sig med et grønt charmeoffensiv – fremover kan du få en taxatur med en vaskeægte London taxi. Taxaen er dog helt nyudviklet, så den har hybriddrivlinje og plads til rullestol eller barnevogn.

I samme uge som Metroen åbner sin nye rute, tager en af Københavns taxaselskaber et skridt mod et grønnere image. To helt særlige taxaer skal testet i hovedstadens gader, for at se, om det giver mening at skifte en større del af dieselflåden ud.

Tesla Model 3-salget banker alt andet i Norge

Der er tale om en velkendt skikkelse, den såkaldte London Cab, men når man kommer tættere på, er det tydeligt, at der her er tale om en opdateret model. På trods af den velkendte silhuet, er denne bil bygget af firmaet London EV Company, og modellen hedder LEVC TX. Det er en plug in hybrid med range extender. Bilens motor er altså en 150 hestes elmotor, mens de første 100 kilometer kan klares med 31 kWh store batteri. Herefter slår den såkaldte rækkeviddeforlænger til, der producerer strøm til batteriet. Rækkeviddeforlængeren er en benzinmotor, der hele tiden lader batteriet op og giver taxaen yderligere omkring 500 kilometer.

Elbiler dur ikke
Men her tænker du måske, men hvorfor ikke bare vælge en af de mange nye elbiler med stor rækkevidde? Problemet er ikke så meget rækkevidden, som opladningen, forklarer Gert Frost, der er administrerende direktør hos Taxa 4x35.

- En af de helt store udfordringer for os er at omlægge bilparken til at blive klimaneutral og samtidig sikre vores chauffører en ordentlig levevej. Elbiler er helt sikkert en del af løsningen, men bare ikke på nuværende tidspunkt, da batterierne ikke kan holde længe nok, og fordi der ikke er ladestandere ved særligt mange taxaholdepladser, siger Gert Frost.

Så billig bliver den elektriske folkevogn - Volkswagen ID.3

Alligevel beretter Taxa 4x35 selv, at man forventer at langt hovedparten af kørslen vil foregå fra et batteri opladet fra ladestander, da det kan lades op i forbindelse med frokostpause og chaufførskift. Typisk kører en taxa cirka 400 kilometer om dagen inklusiv chaufførskift.

LEVC TX er lidt anderledes opbygget end de taxaer, man normalt kører med. Eksempelvis er der plads til seks passagerer samt plads til barnevogn eller kørestol, da der er indbygget rampe. Der er sågar isofix-beslag til barnesæder.

Viggo
Samtidig melder der sig et nyt grønt taxaselskab på banen, og de hedder Viggo. De planlægger at sende et sted mellem 50 og 75 elbiler på gaden i København. Vi satser på at udvide vognparken til over 200 biler inden 2021, ligesom vi på sigt vil eksportere konceptet til andre større danske og nordiske byer.

Tusindeårsfalken - Tesla Model 3 er landet

Du kan læse mere om Viggo og downloade app’en her.