Find BMW 4-serie hos Biltorvet
I BMWs mellemklasse finder vi BMW 4-serien, som er en stor mellemklasse Coupé. Den kom for første gang på markedet tilbage i 2013, og er derfor en af deres yngre modeller. Den blev præsenteret første gang i München i december 2012, og offentligheden så den for første gang i januar 2013 ved Detroit Motor Show.
BMW 4-serien afløste de Coupé modeller, som der fandtes i BMW 3-serie, blandt andet E92.
Hvis vi ser tilbage til 2013, så kom BMW 4-serien med F32, F33 og F36. BMW 4-serie skulle videreføre det, som startede med køreglæde, dynamik og selvbevidst stil.
Første generation af BMW 4-serie
Den første generation af BMW 4-serien blev starten på en ny æra, det var en model med en markant større bredde og hjulafstand, hvilket gjorde, at den skilte sig ud. Den havde korte overhæng, en svungen og lang motorhjelm samt en tilbagetrukket passagerkabine, dette gjorde silhuetten mere kraftfuld. Bagpå havde den et bredt bagparti med smalle lygter, som faktisk er i kontrast til BMW’s typiske kendetegn. Indeni ses det kompromisløse og præcise design, der findes funktionel udformning og førerorienteret geometri, der gør det til en hel oplevelse at føre bil. Denne model hed F32 og kort efter dukkede F33 op, som er en BMW 4-serie Cabriolet, der er med et moderne klaptag, hvilket sikrer køreglæde hele året rundt. I sommeren 2014 kom F36 til, som var BMW 4-serie Gran Coupé, her kombinerede man den sportslige Coupé med en firedørs version, hvilket skabte både komfort og elegance. Denne generations motorer er mellem 2,0 – 3,0 liter (100 – 240 kW, 136 – 326 hk) og findes i 4 og 6 cylindrede. Denne generation blev produceret fra 2013 til 2020.
De sidste modeller af første generation blev BMW 4 serie 2020, som i 2020 blev efterfulgt af anden generation de aller nyeste modeller er derfor i skrivende stund BMW 4 serie 2021.
Anden generation af BMW 4-serie – Den aktuelle BMW 4-serie
I anden generation af BMW 4-serie Coupé finder vi G22 og G23. Disse modeller er 12 cm længere end deres forgængere, og de er også betydeligt bredere end før. Dobbeltnyren står på højkant og skråner forover, hvilket er et påfaldende design. Modellerne har skrå forlygte indfatninger, som danner en smuk front, der både udstråler dynamik og selvsikkerhed.
Bagpå understreger bagpartiet Coupéens ekspressive karakter, grundet de brede hjulkasser og de bagerste sideruder, med deres opadgående form. Ydermere skaber dens svungne baglygter en markant afslutning i samspil med det faldende tag. Indvendigt er brugt eksklusive materialer, som skaber både moderne og individuel udstråling.
Der findes naturligvis også en BMW 4-serie Cabriolet (G23) i denne generation, her forenes sportslig æstetik med den harmoniske linjeføring og agilitet. Motorerne i disse modeller er 2,0 – 3,0 liter (135 – 275 kW, 184 – 374 hk) og 4 eller 6 cylindrede. Anden generation af BMW 4-serie er produceret siden oktober 2020, og det er derfor den aktuelle version i skrivende stund.
Køb brugt BMW 4-serie
Hvis du er på udkig efter en BMW 4-serie brugt, så kan du finde et forholdsvis stort udvalg hos Biltorvet. Bilerne har været på markedet i knap ti år, og derfor er det selvfølgelig også begrænset sammenlignet med andre modeller, men da serien befinder sig i mellemklassen, er der med årene alligevel opbygget et rigtig godt udvalg. Hvis du er nysgerrig på BMW 4-serie pris, så kan det anbefales at kigge de forskellige biler, som er til salg i gennem. Her kan du få en idé om priserne ud fra årgang, kilometertal, stand og udstyr. Derudover findes der også muligheder for leasing.