Her er fremtidens Passat – VW ID. Aero
Volkswagen er klar med fremtidens Passat. Ikke overraskende, er den stor, luksuriøs og eldrevet. Takket være slankt design, kører den op til 620 kilometer
Volkswagen er klar med fremtidens Passat. Ikke overraskende, er den stor, luksuriøs og eldrevet. Takket være slankt design, kører den op til 620 kilometer
Volkswagens populære ID-serie har været stigende populær siden lanceringen, og VW ID.5, der er baseret på den populære ID.4, er bestemt ikke en undtagelse. ID.5 kommer med et banebrydende, sporty SUV-coupé design, der på fornemmeste vis forener alt det bedste, du kan forvente fra en rummelig SUV og en stilfuld coupé. Kort sagt er ID.5 fusionen af kraft og elegance, og her på Biltorvet finder du ID.5-modeller fra forhandlere i hele Danmark.
Læs mere om specifikationerne på ID.5 herunder, og bliv klogere på, hvorfor den elektriske model fra Volkswagen måske er den helt rette bil for dig.
Læs også: Vi gør dig klogere på den nye VW ID.7
Volkswagen ID.5 kommer i flere versioner, der imødekommer forskellige behov og præferencer. Uanset om du prioriterer rækkevidde, komfort eller ydeevne, har ID.5 noget at tilbyde alle typer elbilister. Lad os tage et nærmere kig på de tre varianter: ID.5 Pure, ID.5 Pro og ID.5 Style.
ID.5 Pure er basismodellen af ID.5, og det er den perfekte bil til dig, der skal have dækket de mest basale kørselsbehov. ID.5 Pure kommer med den mindste udstyrspakke, hvilket betyder, at du har mulighed for at tilpasse den med ekstraudstyr, som du ønsker. ID.5 Pure kommer med en 52 kWh batteripakke, som giver en rækkevidde på op til 369 km (WLTP), afhængig af kørselsforholdene. Den er ideel til pendling og hverdagskørsel og balancerer både pris og funktionalitet?.
ID.5 Pro er varianten for dig, der ønsker mere kraft og rækkevidde. ID.5 Pro tilbyder en større batteripakke på 77 kWh og en kraftigere motor på 150 kW. Denne variant kan køre op til 556 km på en opladning, hvilket gør den velegnet til længere ture. Kort sagt er ID.5 varianten for dig, der eksempelvis ønsker muligheden for elektriske bilferier uden for mange stop på vejen.
ID.5 Style tilføjer ekstra luksus og stil til køreoplevelsen. Ud over den kraftfulde motor og den lange rækkevidde får du et opgraderet interiør med eksklusive detaljer og brugervenlige funktioner. Android Auto/Apple CarPlay, integreret nakkestøtte, servo-sædevarme, travel assist, digitalt cockpit og LED-matrix forlygter er bare et udsnit af det udstyr, Style-varianten tilbyder. Det er den ideelle variant for dig, der ønsker alt det bedste, når det kommer til udstyr.
Så uanset om du vægter lang rækkevidde eller funktioner som lane assist og adaptiv fartpilot, kan du være sikker på, at der findes en ID.5, der passer til dine behov. Fra praktisk dagligdagskørsel til længere rejser med ekstra stil og komfort – med ID.5 er du udrustet til alle køreoplevelser.
Skal du udskifte din nuværende bil, eller skal din allerførste bil være en ID.5? Hos Biltorvet står vi altid til rådighed, når det kommer til at finde din nye bil. Vi tilbyder et stort udvalg af Volkswagen-modeller fra autoriserede forhandlere i hele Danmark. Hos os finder du både nye og brugte modeller, så du kan finde en ID.5, der passer til dit behov og dit budget.
For dig som køber er Biltorvet gratis at bruge. Vi giver dig adgang til alle vores funktioner, inklusiv vores app, uden at du skal betale en krone. Samtidig har vi gjort det let for dig at finde frem til den rette bil, da du hos os kan filtrere din søgning efter alt fra årgang til specifikt ekstraudstyr.
Læs også: Vi ser nærmere på den nye VW Tiguan (2023)
Når du køber bil via Biltorvet, kan du være sikker på en tryg og problemfri oplevelse. Mange af vores forhandlere tilbyder tryghedspakker, der beskytter dig som køber og sikrer en sikker handel. Kontakt forhandleren gennem Biltorvet for at høre mere om dine muligheder. Derudover tilbyder flere af vores forhandlere attraktive byttepriser på din nuværende bil, hvilket gør det nemt for dig at skifte bil uden besværet ved selv at sælge.
Herunder kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål omkring Volkswagen ID.5.
ID.5 er på mange måder sammenlignelig med ID.4, når det kommer til størrelse. Loftshøjden i en ID.5 er 1,2 centimeter lavere, mens bagagerummet til gengæld kan rumme 6 liter mere. Dertil er ID.5 også en smule længere, men uden du mærker det i kabinen.
Volkswagen ID.5 har en officiel WLTP-rækkevidde på op til 556 km på en fuld opladning, afhængig af modellen og kørselsforholdene. Basismodellen, ID.5 Pure har en rækkevidde på 369 km, mens ID.5 Pro-varianten har en rækkevidde på 556 km.
Volkswagen ID.5 bliver produceret på Volkswagens Zwickau-fabrik i Tyskland, som er dedikeret til produktion af deres elektriske ID.-familie.
Prisen på en Volkswagen ID.5 afhænger af den valgte version og eventuelt ekstraudstyr. Forskellige modeller og udstyrsniveauer giver mulighed for at tilpasse bilen til individuelle behov, hvilket kan påvirke den endelige pris.