46.775 biler

Bentley. Det ligger næsten i navnet, at der er tale om noget luksuriøst, og det er da bestemt også tilfældet, når det drejer sig om biler fra Bentley. Det er ikke hver mands eje i Danmark, hvor en ny Bentley koster langt mere, end hvad en gennemsnitlig dansker tjener på et år. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at det især er i Asien og i Mellemøsten, at Bentley i disse år oplever vækst i salget.

Bentley har en lang og hæderkronet historie, som blandt andet byder på seks sejre i 24 timers løbet Le Mans, sidste gang i 2003. Ellers var storhedstiden i 1920’erne kort efter Bentley blev grundlagt i 1919 af Walter Owen Bentley, som tidligere havde produceret flymotorer, som blev brugt under Første Verdenskrig. Den lange historie indeholder selvfølgelig også mange klassiske bilmodeller, som dem med en god økonomi har kunne nyde godt af igennem tiderne. Blandt de mest klassiske er Bentley 3 Litre, Bentley Mark V, Bentley R Type Continental, Bentley Turbo R og Bentley Blue Train.



Det hele begyndte i kølvandet på Første Verdenskrig, da Walter Owen Bentley bestemte sig for at producere biler frem for flymotorer. Det første årti Bentley eksisterede, var det især biler til Le Mans, der blev satset på, men i 1931 blev Bentley købt af Rolls Royce, og derefter begyndte fokus også at blive rettet mod private købere. Rolls Royce ejede Bentley frem til 1998, hvor Volkswagen Group købte Bentley for 430 millioner Pund, selvom det længe lå i kortene, at det var BMW, som skulle overtage Bentley, men Volkswagen Group overbød, og derfor er Bentley nu et luksusmærke under Volkswagen Group.



Bentley har siden 1998 været en del af Volkswagen Group

I 2002 lavede Bentley en speciel limousine til Dronning Elisabeth

Hovedsædet har altid ligget i Crewe i England



Indlæser..