Brugttesten – kun én ting at frygte ved Nissan Qashqai
Er Nissan Qashqai lige så god brugt, som den er god som familiebil? Brugttesten viser, der faktisk kun er ét potentielt problem med en brugt Nissan Qashqai, og svaret kan du se her.
Er Nissan Qashqai lige så god brugt, som den er god som familiebil? Brugttesten viser, der faktisk kun er ét potentielt problem med en brugt Nissan Qashqai, og svaret kan du se her.
Den seneste Nissan Qashqai har masser af smarte løsninger til børnefamilien, men er den et godt køb, når den er brugt? Det forsøger vi at svare på her i brugttesten.
Det lyder gammeldags at introducere en hybrid uden stik, men under huden er Nissan Qashqai E-Power et højteknologisk mesterværk, som slår sine konventionelle søskende med høj kørekomfort og lavt forbrug.
Nissan Qashqai har i mange år været – og er stadig – en absolut favorit på de danske veje. Bilen har flere år i streg været den mest solgte, og den har vundet flere internationale priser – blandt andet Best Small SUV i What Car? og SUV Car of the Year 2024. Hos Biltorvet finder du brugte Qashqai-varianter fra forskellige årgange, og med muligheden for at lede blandt flere hundrede forhandlere, er vi sikre på, at din næste brugte Nissan Qashqai kan findes hos os. Læs mere om den populære SUV fra Nissan her på siden.
Nissan Qashqai har opnået en imponerende popularitet, og der er flere gode grunde til det. For det første er det moderne SUV, der formår at være det perfekte mix af praktisk familiebil og høj performance. Dens høje kørestilling giver dig en følelse af kontrol og overblik over vejen, samtidig med at den lidt mindre størrelse gør det nemmere at manøvrere i bytrafikken.
Den rummelige kabine og fleksible indretningsmuligheder gør den ideel til familieudflugter og dagligdagens behov. Desuden tilbyder Qashqai prisvindende sikkerhedsfunktioner og brugervenlig teknologi, der giver dig en fantastisk køreoplevelse på daglig basis.
Hvis du leder efter en bil, der kan opfylde alle behov for den moderne familie, er Nissan Qashqai det helt rette valg. Tallene taler næsten for sig selv – antallet af solgte modeller afspejler meget godt, hvordan Qashqai forener stilrent design med en rummelig kabine og fantastiske køreegenskaber. På førersædet er du placeret højt med masser af plads, og på bagsædet er der rigeligt med plads til både børn, kæledyr og bagage.
Bagagerummet kan rumme et godt stykke over de 400 liter, og til en bilferie med et par kufferter og tasker er det mere end rigeligt. Da Qashqai heller ikke er verdens største SUV, er det også en bil, der fungerer glimrende i hverdagen – både i by, forstad og på landet. Bilens størrelse gør den yderst manøvredygtig og sørger for, at det heller ikke er komplet umuligt at finde en parkeringsplads i de tætpakkede byer.
Læs også: Vores anmeldelse af Nissan Qashqai (2021)
Med en brugt Nissan Qashqai behøver du på ingen måde at gå på kompromis med sikkerheden. Den populære model har nemlig fået fuld plade – altså 5 ud af 5 stjerner – af Euro NCAP, der hvert år vurderer sikkerheden i en lang række nye modeller fra hele verden. Qashqai kommer med meget af det standardudstyr, du kan forvente fra en moderne SUV, og det er især den gode mængde ekstraudstyr, der sikrer, at den på nogle punkter sniger sig foran konkurrenterne.
Flere varianter har blandt andet systemer, der kan overvåge dine blinde vinkler for dig. Dertil er der funktioner, der kontinuerligt tjekker, om føreren er vågen samt sensorer, der opfanger trafikken bag dig. Dertil får du automatisk nødbremse, systemer der kan opfange fodgængere og cyklister, lane assistance, skiltegenkendelse og meget mere.
Læs også: Vores brugertest af Nissan Qashqai (2023)
Uanset om vælger en ældre eller ny generation af den populære Qashqai, kan du være sikker på, at sikkerhedsfunktionerne er helt i top, og at alt fra sæder til software er udviklet med henblik på en tryg køreoplevelse.
Hvis du gerne vil have en mere brændstofeffektiv bil og udlede mindre CO2 under kørslen, bør du bestemt overveje Qashqai MHEV, der er en mild hybrid, der giver dig alt det bedste fra den almindelige Qashqai. Denne Qashqai-variant fås blandt andet med elektrisk parkeringsbremse, fartpilot, nøglefri betjening og automatgear, hvis du ønsker det.
Qashqai MHEV er kort sagt til dig, der ønsker at opleve delvis elektrisk kørsel og stadig nyde godt af alt det praktiske for en af de mest populære bilmodeller i Danmark.
Læs også: Vi tester Nissan Qashqai E-power
Hos Biltorvet har vi biler fra cirka 1.500 forhandlere i hele landet, og med flere autoriserede Nissan-forhandlere i blandt, kan du med al sandsynlighed finde din nye bil hos os. Vores mål er at tilbyde dig et trygt og sikkert bilkøb uden skjulte gebyrer eller uforudsete udgifter. På vores bilportal kan du hurtigt klikke dig ind på din ønskede bil og kontakte forhandleren af bilen direkte med henblik på en prøvetur eller køb. På siden for den enkelte bil kan du også læse mere om ekstraudstyr.
Flere af vores forhandlere tilbyder garantiordninger for ekstra sikkerhed, og flere tilbyder også en byttepris for din gamle bil.
Herunder finder du svar på ofte stillede spørgsmål omkring Nissan Qashqai.
Forskellige varianter af Nissan Qashqai kan variere en smule i størrelsen, men de fleste ligger omkring 4,4 meter i længde.
Baseret på varianten kan en Nissan Qashqai trække mellem 1.400 og 1.800 kilo.
Baseret på varianten kan en Nissan Qashqai veje mellem 1.405 kilo og 1.577 kilo.