45.503 biler

Alt efter dine behov og ønsker, så er der fordele og ulemper ved både at købe en fabriksny bil frem for en brugt bil.

Ny eller brugt bil?

Alt efter dine behov og ønsker, så er der fordele og ulemper ved både at købe en fabriksny bil frem for en brugt bil.

Fordelen ved at vælge en bil som er spritny er først og fremmest, at du får fabriksgaranti hvilket betyder at du i de første år kun skal betale serviceomkostninger. Derudover får du altså også en bil som er fuldstændig fri for skrammer og slid. Bilen er ligeledes udstyret med splinternye dele og derfor går der (forhåbentligt) lang tid før din bil begynder at vise de første tegn på alderdom. Du kan derfor også regne med, at du skal bruge færre penge på vedligeholdelse af en fabriksny bil sammenlignet med en brugt bil. Når du køber en ny bil, er du også sikret 2 års reklamationsret - køber du en brugt bil som er over to år gammel, kan du ikke længere gøre brug af denne ret.

Den store ulempe ved at købe en fabriksny bil er selvfølgelig, at du skal betale væsentligt mere for din bil end du for eksempel skulle gøre hvis den var brugt. Omvendt er sikkerheden i nyere biler ofte højere end i brugte, og så er der ikke så mange uforudsete biludgifter med de nyere biler sammenlignet med de brugte.

Kan man få en billig ny bil?

Selvom brugte biler er væsentligt billigere end nye biler, så er det bestemt muligt at finde en ny bil til under 200.000 DKK. Ønsker du at finde en fabriksny bil til en overkommelig pris, så er det helt bestemt en mulighed! Prisen afhænger selvfølgelig både af model og udstyrspakke, men som udgangspunkt er der nogle bilmærker og modeller du kan holde ekstra vågent øje med, da der er stor chance for at du kan finde din drømmebil til under 200.000 DKK. Dacia er ét af de bilmærke som vi forhandler, der virkelig formår at levere en bil i høj kvalitet for små penge. Dacia hører under Renault-koncernen og er det bilmærke i Europa som er hurtigst voksende - og her er en stor og rummelig bil til under 200.000 DKK ikke urealistisk! En anden bil som du også som udgangspunkt kan finde til under 200.000 DKK, er den ikoniske og folkekære Fiat 500 som virkelig er blevet populær i Danmark.

Det er altså muligt at få både rummelige biler og charmerende fabriksnye biler til billige penge!

Hvornår skal en ny bil synes?

En gang imellem skal din bil til syn for at få tjekket op på om alt er som det skal være. Men hvornår skal en ny bil synes? Brugte biler, som allerede har været til syn én eller flere gange før, skal nemlig synes hvert andet år - nye biler derimod, skal først have deres første syn 4 år efter, at bilen blevet registreret. Når bilen har været til sit første syn, vil man derefter blive indkaldt til periodiske syn hvert andet år.

Nogle gange vil du dog opleve, at din bil vil blive frivilligt synet mellem de to-årige intervaller, og det kan der være forskellige grunde til. Det kan være, at bilen skal synes i forbindelse med ejerskifte eller måske i forbindelse med, at du skal have anhængertræk. Har du fået foretaget et frivilligt syn mellem de to-årige intervaller, så skal du først til dit næste bilsyn to år efter dit frivillige syn.

Har du glemt hvornår din bil sidst er blevet synet? Trafikstyrelsen sender dig altid en besked til din e-boks, når det er ved at være tid til dit næste syn!

Tips til køb af ny bil

Der er mange ting at forholde sig til når man skal købe en fabriksny bil, og derfor anbefaler vi at du gør dig nogle tanker omkring dit køb, så du er sikker på at komme ud af bilforhandleren med den bil som passer bedst muligt til dig og dine behov!

  1. Overvej hvad bilen skal bruges til
    Skal bilen køre inde i byen eller skal den bruge de fleste kræfter på motorvejen? Hvis bilen skal bruges til bykørsel, så er det oplagt at købe en mindre bil som er nem at parkere - skal bilen omvendt køre lange strækninger, så skal man måske i højere grad overveje en mellemklassebil eller en SUV.
  2. Husk at prøvekøre bilen!
    Det er en vigtig del af beslutningsprocessen, at du får mulighed for at prøvekøre bilen. Ikke kun i byzonen men også på motorvejen. På prøveturen skal du lægge mærke til hvordan du sidder i bilen og om du føler at bilen er nem at parkere.
  3. Bilforsikring
    Ansvarsforsikringen er som bekendt lovpligtig, men der er også mange andre måder hvorpå du kan forsikre dig selv mod diverse skader og uheld. Det kan være forsikringer som: Kaskoforsikring, friskadedækning, førerhjælp, glasforsikring og vejhjælp. Gør dig derfor nogle tanker om hvorvidt du føler for at forsikre dig yderligere med forskellige tillægsforsikringer.
Indlæser..