Er du erhvervskunde og ønsker flere informationer ved nummerpladeopslag? Så tag et kig på de muligheder vi tilbyder her
Overvejer du at købe en brugt bil? Med et nummerpladeopslag kan du hurtigt få adgang til en række vigtige oplysninger om bilens fortid - helt gratis og uden registrering. Det tager kun få sekunder og kan være afgørende for, om du skal gå videre med en handel. Hos Biltorvet har vi gjort det nemt at slå nummerplader op, så du kan handle bil med ro i maven.
Et nummerpladeopslag giver dig adgang til en lang række tekniske og historiske informationer om bilen. Det kan være med til at sikre, at det, som sælgeren fortæller, stemmer overens med virkeligheden, og at du undgår ubehagelige overraskelser.
Her er nogle af de oplysninger, du typisk kan se:
Disse oplysninger giver et godt grundlag for at vurdere bilens stand og baggrund.
Er du i tvivl om, hvad du skal betale i vægtafgift? Afgiftens størrelser afhænger af dit køretøj, herunder bilmodellen. Når du søger på din bils nummerplade i vores database, får du al nødvendig information til at udregne din bils vægtafgift, altså km/liter og C02-udslip eller på gamle biler - vægt. Men det bliver bedre endnu - vi har nemlig gjort arbejdet for dig. Vægtafgift eller grøn afgift har vi beregnet, så vidt oplysningerne er til stede for det.
På den måde får du det fulde overblik over din økonomi. Hvis din bil er dyr i indkøb, men billig i drift er det jo en fordel, og måske bedre end en billig bil, som viser sig at have en høj vægtafgift eller grøn afgift. Med et nummerpladeopslag er det nemt at tjekke, hvor meget bilen vil koste i afgift. Det gør det meget lettere at overskue og beregne økonomien i dit fremtidige bilkøb.
Euronormen bruges i EU og den angiver bilens forurening af farlige gasser. EuroNormen bruges i flere storbyer, til at angive grænsen for om en bil må køre ind i byen.
Højeste klasse lige nu er Euro VI, laveste er Euro I. Altså går skalaen fra 1-6. Den første Euronorm - Euro 1 - blev indført i 1993. Diesel- og benzinbiler har hver deres Euronorm med forskellige krav til udledning. Det samme har varevogne, busser, lastbiler, motorcykler og knallerter. Elbiler har ikke nogen Euronorm, da de ikke har nogen direkte udledning.
I nogle tyske byer skal dieselbiler være mindst Euronorm 6 (fra 2014 og frem) for at køre ind, mens kravet til benzinbiler er Euronorm 3 (fra 2000 og frem).
Et nummerpladeopslag vil derfor kunne afgøre, om din bil er egnet til storbyferien.
Herhjemme kom der skærpede miljøkrav i 2020 til lastbiler, busser og varebiler i større byer. Miljøzonerne er i de større byer i Danmark: København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Kontrollen med miljøzonerne er baseret på automatisk check af nummerplader med kamera.
Reglerne omfatter kun ældre dieselkøretøjer. Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller senere for at have adgang til miljøzonerne. Det er let at tjekke dette via et nummerpladeopslag på biltorvet.dk.
Alle køretøjer skal som udgangspunkt registreres i Motorregistret, så snart du bruger det på offentlige veje. Ved at slå din nummerplade op kan du få al den viden, du skal bruge til enten at registrere eller afmelde din bil.
Har du købt en brugt bil eller solgt din gamle? Når bilen skifter ejer, skal det også registreres i Motorregistret, og det er som udgangspunkt købers ansvar at omregistrere eller afmelde bilen. Det gælder også i forhold til dit forsikringsselskab.
Det er en god idé at ordne omregistreringen af bilen til ny ejer med det samme. Når handlen er i hus, har køber højest fire dage til at indberette ejerskiftet af bilen. Hvis fristen overskrides, kan sælger få SKAT til at afmelde bilen - og det kan hurtigt blive en dyr og ubehagelig affære.
Derfor er det især vigtigt at have styr på bilens registreringsnummer. Når du skal foretage en ændring i SKATs motorregister eller tjekke nummerplade på SKAT, skal du enten bruge bilens registreringsnummer, stelnummer eller køretøjs-ID.
Husk, når du omregistrerer, at oplysningerne er låste. Du låser køretøjet op med et kontroltal på registreringsattesten, hvis bilen er ældre end 2005 eller kodedel 1 og 2 fra registreringsattesten.
Lastbiler, traktorer, motorredskaber, sættevogne, traktorpåhængsvogne, påhængsredskaber og køretøjer med ønskenummerplader kan du ikke omregistrere i Motorregistret. Her skal du i stedet gå til en nummerpladeoperatør eller en motorekspedition.
Når bilen er over fire år gammel, skal den synes hvert andet år. Men hvornår er bilen sidst synet? Det kan du få at vide via bilens nummerplade. Slå den op i systemet på biltorvet.dk. Her fremsøger og viser vi, hvornår bilen sidst er synet. Ved et syn gennemgås bilen for fejl og er den fejlfri, får du lov at køre videre. Men er der fejl på den, som gør den usikker i trafikken.
I nummerpladeopslaget kan du også se, hvor mange stjerner din bil fik af Euro NCAP i test af bilens evne til at beskytte dig i en trafikulykke. Fem er det maksimale antal stjerne en bil kan få.
Det er også muligt at se, hvor miljørigtigt og grøn din bil er. Der er to mål for det: Energiklasse og en Euronorm. Energiklasser kender du måske fra dit køleskab eller hus. Energiklasse A+++ er den højeste og G er den laveste.
Energiklassen måler udelukkende på brændstofforbrug. Des lavere forbrug, des højere energiklasse. A+++ kræver at bilen kører over 28,4 km/l for en benzin og 31,9 km/l for en diesel.
Det kræver hverken login, betaling eller teknisk viden at slå en nummerplade op hos Biltorvet. Vi har gjort det så enkelt som muligt, så alle kan få adgang til vigtige oplysninger om en bil på få sekunder.
Sådan gør du:
Du kan bruge funktionen til både personbiler, varevogne og andre køretøjer, så længe nummerpladen er dansk. Det er særligt nyttigt, hvis du kigger på en brugt bil hos en forhandler eller hos en privatperson. Systemet henter data fra offentligt tilgængelige registre og samler det hele i et letoverskueligt overblik. På den måde slipper du for at grave rundt på flere hjemmesider.
Når du overvejer at købe en brugt bil, handler det ikke kun om udseende og køreegenskaber. Bilens historik kan fortælle dig langt mere end en hurtig prøvetur kan afsløre. Et hurtigt nummerpladeopslag kan derfor være nøglen til en mere tryg bilhandel.
Her er nogle af fordelene ved at tjekke bilens nummerplade:
Et nummerpladeopslag er ikke en garanti for en fejlfri bil, men det er et vigtigt værktøj til at træffe en bedre og mere informeret beslutning.
Selvom et nummerpladeopslag giver dig adgang til mange oplysninger, er der også grænser for, hvad du kan finde - og det er vigtigt at kende dem.
Her er nogle af de oplysninger, du ikke får:
Et nummerpladeopslag er altså en del af værktøjskassen, men ikke hele kassen.
Ja, hos Biltorvet er det helt gratis at slå en nummerplade op. Du skal hverken logge ind, registrere dig eller betale for at få adgang til bilens historiske data. Det gælder både for privatpersoner og forhandlere.
Vi mener, at gennemsigtighed og tryghed bør være en selvfølge, når man handler bil, og derfor stiller vi disse oplysninger frit til rådighed. Ved at gøre det let og gratis at tjekke nummerpladen, giver vi dig som bilkøber et stærkere udgangspunkt. Du skal blot kende bilens nummerplade - så er du i gang.
Biltorvet.dk er udviklet og vedligeholdt af IT-firmaet Auto IT, der er landets førende i at udvikle software til hele autobranchen i Danmark. Auto IT indsamler derfor store mængder auto-data. Vi har samlet data fra importører og SKAT til Danmarks bedste og mest udførlige modelkatalog over alle de biler som er solgt i Danmark i nyere tid. Det bruges til nummerpladeopslag til fx at finde reservedele og alt muligt andet. Vi leverer modelkatalogets opslag til mange interessenter. Har du nogensinde haft behov for at slå din bils nummerplade op på internettet? Så er det sandsynligvis os, der har leveret den nødvendige data til opslaget.
Herunder kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål omkring nummerpladeopslag.
Du kan finde tekniske data, tidligere syn, kilometertal, ejerforhold og eventuelle skader ved at bruge nummerpladeopslaget på Biltorvet. Det kræver kun bilens nummerplade.
Prisen for et sæt almindelige hvide nummerplader ligger typisk omkring 1.380 kroner, mens gule plader til varevogne koster cirka 1.180 kroner. Priserne kan variere afhængigt af biltype og eventuelle gebyrer. Du kan finde de aktuelle satser hos Skat.dk.
De danske nummerplader følger en rækkefølge med bogstaver og tal. Præcis hvor vi er nået til, ændrer sig løbende. Du kan finde informationer om det aktuelle interval via Motorregistret eller hos bilforhandlere, som holder øje med de nyeste serier.
Af hensyn til privatliv og databeskyttelse kan du ikke finde navnet på den nuværende eller tidligere ejer via et nummerpladeopslag. Du kan dog se, hvor mange ejere bilen har haft, og hvornår den er blevet handlet. Har du et sagligt formål (for eksempel ved skader eller ulykker), kan politiet i visse tilfælde hjælpe.