Mazda CX-7 2.2 DE Sport

Mazda var lidt langsomme i optrækket til at introducere deres SUV ”CX-7” på det europæiske marked. Den kom først i 2008, og ved introduktionen var det eneste motoralternativ den hidsige og kraftige 2,3 liters turbomotor på 260 hk. Motoren var desværre ikke passende i denne type bil, så selvom CX-7 generelt er en lækker bil, så trak den voldsomme motor ned i det samlede indtryk.

Nu med dieselmotor
Heldigvis har Mazda omsider udstyret CX-7 med en 2,2 liters dieselmotor, som yder 173 hk – og se nu harmonerer teknikken langt bedre!

Vi har tidligere testkørt Mazda 6 med samme motor, og lige så glade som vi var for den i 6'eren - ligeså glade er vi for den i CX-7.

I forhold til den hidsige turbomotor, så mangler dieselmotoren ikke kræfter, på trods af at den på papiret har 73 hk i underskud, men de bliver udfoldet på en langt mere brugbar og stilfærdig måde, og med et drejningsmoment på 400 Nm. ved 2.000 o/min (turbo benzin: 380 Nm. v. 4.000 o/min.). Dette giver en langt mere positiv oplevelse af bilen samlet set, og så er denne motor langt at foretrække i forhold til benzinmotoren.

De tørre tal lover 0-100 km/t på 11,3 sekunder, tophastighed på 200 km/t, og et forbrug på 13,3 km/l. Især det noget lavere forbrug betyder jo også at brændstoffet ikke vejer så tungt i budgettet. Testforbruget endte på 11,5 km/l i forhold til 7,1 km/l med benzinmotoren.

CX-7 er udstyret med dieselpartikelfilter, så man behøver ikke bekymre sig om afgiften på 1.000 kr. ved manglende filter.

Den resterende teknik er stadig den samme med et let og velfungerende 6 trins manuelt gear.

Attraktive gulpladepriser
En bil i denne kaliber vil altid have en relativ høj pris, og vil som regel ikke normalt indgå i bilparken hos børnefamilien. Men der er dog en lille genvej til en billigere CX-7, hvis man altså kan nøjes med 2 sæder.

Priserne for en gulpladet CX-7 starter ved 297.895 kr. incl. moms for en dieseludgave med ”Advance” udstyr. Samme model på hvideplader koster 490.000 kr. – altså en besparelse på knap 200.000 kr..

Testbilen med ”Sport” udstyr koster på hvide plader 565.000 kr. i forhold til 337.348 kr. inkl. moms - altså en besparelse på knap 230.000 kr.. Besparelsen skal selvfølgelig sættes op imod de 5.000 kr. om året man skal betale i privatbenyttelsesafgift, et højere værditab, og de manglende bagsæder.

Generelt set
Mazda CX-7 er kvalitetsmæssigt på fuld højde med konkurrenterne i samme prisleje. Et fornuftigt materialevalg i kabinen, og en høj samlekvalitet betyder en god kvalitetsoplevelse, når man hopper ind i bilen.

Udstyrsmæssigt er man med ”Sport”-udstyret fuldt ud tilfredsstillet, men med den lækre og komfortable dieselmotor ville muligheden for, at vælge et automatgear være rart. Ikke fordi den 6-trins gearkasse er dårlig – for den fungerer perfekt, men fordi et automatgear næsten er forventet og ville bidrage yderligere til en lækker køreoplevelse i denne type bil.

Også på vejen gør CX-7 en god figur, hvor støjniveuet er lavt, undervognen stram og køreegenskaberne upåklagelige.

Konklusion
CX-7 har endelig fået den motor den fortjener. De 173 diesel hk passer fint til bilen – og med pæne præstationer og et acceptabelt brændstofforbrug, så der er ingen tvivl om at dette er den rette motor til CX-7.
 

Mazda CX-7 2,2 DE Sport

Pris, incl. moms

565,000,-

Motortype

R4, 16v

Slagvolumen (ccm)

2.184

Antal HK

173

HK målt ved Omdr.

4.000

Moment (Nm.)

400

Moment målt ved Omdr.

2.000

Drivende hjul

4x4

Antal gear

6M

Tophastighed

200

Acc 0 til 100 (sek.)

11,3

Acc 0 til 100 (sek.), målt

-

Acc 80 til 120 (sek.), målt

-

Acc 0 til 402 m (sek.), målt

-

Forbrug EU-mix (km/l)

13,3

Forbrug (km/l), målt

11,3

Tankkapacitet (l)

69

Antal døre

5

Bagagerum.: rude/bagsæde nede  (l)

455/774

Antal airbags

6

Af Frederik Patzlaff
 

Copyright 1stMediaBank & Biltorvet.dk








Andre anmeldelser af Mazda

Mazda 3 1,6 sedan & 2,0 hatchback
(23-11-2009)

Mazda MX-5 1,8
(28-08-2009)

Mazda 6 2,0 Advance
(05-08-2008)

Mazda CX-7
(09-06-2008)

Mazda 2 1,5 Sport
(15-05-2008)

Mazda 3 MPS
(03-04-2008)

Mazda MX-5 1.8 & 2.0
(26-11-2006)

Mazda 6 2.0 DE Sport 5-dørs
(26-09-2006)

Mazda 5 2.0 Sport
(16-02-2006)

Mazda RX-8
(10-11-2004)

Mazda 3 2.0 Sport
(05-05-2004)

Mazda 3 1.6 Touring
(06-04-2004)

Mazda 6 2.3 Sport Sedan
(07-01-2004)

Mazda 6 2.0 Touring Sedan
(05-05-2003)

Mazda 6 1.8 Combi Coupe Exclusive
(24-02-2003)

Mazda 6
(01-01-2003)

Mazda 323F 2.0 Sportive
(01-07-2001)

Mazda MX-5 1.8i
(01-06-2001)